Kok/ernæringsassistent til køkkenet på Fælledgårdens Plejecenter
Søg jobbet
Da en af vores dygtige ernæringsassistenter er kommet ind på sit drømmestudie, står vi og mangler den helt rigtige kollega. Så er du kok eller ernæringsassistent med et hjerte, der banker for den gode klassiske danske madkultur, som er produceret fra bunden af gode råvarer, så er dette stillingen for dig.
Fælledgården er et plejecenter fuld af aktiviteter – små som store – med plads til udvikling og forandring. Køkkenet er i den forbindelse en vigtig spiller i forhold til den gode hverdagsmad, møder, arrangementer og andre store sammenkomster for beboerne, pårørende og medarbejdere. Til hverdag har vi fokus på kvalitet både i forhold til den enkelte beboers trivsel og i forhold til, at medarbejderne trives ved at være en del af en fleksibel og udviklingsorienteret arbejdsplads, som er aktiv 365 dage om året.
Vi er en selvejende institution med 193 boliger fordelt på seks afdelinger, hvoraf en afdeling er en skærmet demensafdeling. Maden til beboerne er vores kerneydelse. Hertil kommer mødeforplejning, diverse arrangementer og store fester for beboerne.
Vi forventer, at du
- har en faglig uddannelse som ernæringsassistent/kok/gastronom
- brænder for mad, der er lavet fra bunden af økologiske råvarer
- er kvalitetsbevidst i råvarevalg og dit færdige produkt
- er teamplayer med gode evner for kommunikation og samarbejde
- har lyst til at indgå i en travl hverdag med godt humør og med en løsningsorienteret tilgang
- har erfaring med egenkontrol i en ”Engros med detail”-godkendt virksomhed
- har viden omkring dysfagikost og vegetarkost
Vi tilbyder
- ni dygtige og unge kollegaer med god humor og mange forskellige kompetencer
- et teamsamarbejde, hvor ingen opgave er for lille eller for stor
- mange forskellige opgaver fra festmenuer til pakning af varer
- et arbejdsmiljø, hvor gensidig respekt og den gode tone er en naturlig del af hverdagen
- en arbejdsplads i faglig udvikling og med mulighed for personlig udvikling
- varm og kold produktion, som tager udgangspunkt i det klassiske danske køkken med plads til nyheder
- et køkken, som er i rivende udvikling af nye retter, arbejdsprocesser og madkoncept
Fremtiden i køkkenet
Vi har fokus på at opnå økologisk guldmærke gennem arbejde med madspild og optimal udnyttelse af råvaren og bevidsthed omkring bæredygtighed og klimaaftryk.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er 37 timer ugentligt med weekendarbejde hver 4. uge. Arbejdstiden ligger mellem kl. 6.30 og kl. 14.30. Opstart fra den 1. december 2025, men vi venter gerne på den rette kollega.
Mere information
Er du blevet nysgerrig, kan du kontakte konstitueret køkken- og serviceleder Annemarie Winther på 20 22 18 69.
Søg via linket senest fredag den 28. november 2025
Vi kalder løbende ind til samtale.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.