Kvalitetssygeplejerske til demenscenter Pilehuset – vær med til at styrke den faglige udvikling og kvalitet
Søg jobbet
Vil du være med til at sikre høj faglig kvalitet i plejen og omsorgen af mennesker med demenssygdom. Motiveres du af at være udviklingsorienteret i en praksis, hvor dialog og refleksion er i fokus. Så er det dig, vi søger som vores nye kvalitetssygeplejerske.
Om stillingen
Som kvalitetssygeplejerske er din rolle central i at omsætte faglige standarder til praksis og omsætte data fra fx utilsigtede hændelser, mapping og audit til konkrete forbedringstiltag.
Du skal kunne formidle faglig kvalitet til alle medarbejdergrupper. Medarbejderne på Pilehuset består blandt andet af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, terapeuter, pædagoger samt sygeplejersker i alle vagtlag.
Derudover skal du kunne vejlede i komplekse og svære borgerforløb og bidrage med faglig sparring og kvalitetssikring på tværs af huset hele døgnet – både dag, aften og nat, når behovet opstår.
Vi tror på at høj kvalitet skabes gennem observationer, tilbagemeldinger og refleksioner, der kan bidrage til organisatorisk læring på tværs af Pilehuset.
Vi søger dig, der
- er uddannet sygeplejerske med minimum fem års erfaring og relevant overbygning
- arbejder struktureret og udviklingsorienteret med fokus på høj faglig kvalitet
- har stærke kompetencer inden for formidling og vejledning
- formår at skabe engagement og følgeskab blandt kolleger
- kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og bidrage med faglig sparring
- har erfaring indenfor demensområdet
Er du Dementia Care Mapping-uddannet (en kvalitetssikringsmetode) er det en fordel, ellers vil du blive uddannet til det.
Om os
Vi er et specialiseret demenscenter med fokus på høj faglighed, nærvær og kvalitet i plejen. Vi arbejder ud fra personcentreret omsorg, vores fokus er borgernes engagement og velbefindende. Vi tilrettelægger derfor dagligdagen med meningsfuld beskæftigelse, tilknytning og inklusion. I forhold til kravsnedsættende pædagogik har vi fokus på, hvilke krav borgerne kan sige ja til samt at undgå udløsende triggere. Vi tror på, at høj kvalitet skabes gennem faglig refleksion, tæt samarbejde og løbende udvikling, og vi arbejder aktivt med at understøtte læring og trivsel blandt medarbejderne.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse efter aftale.
Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her
Mere information
Du er velkommen til at kontakte Adis Crneta på 38 27 40 04 for at høre mere om stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest tirsdag den 16. juni 2026
Samtaler afholdes løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.