Københavns Kommune

Leder til køkken og rengøring til Plejehjemmet Huset William

Søg jobbet

Område
Ledelse
Ansøgningsfrist
Arbejdstid
Fuldtid
Jobtype
Fastansættelse

Vil du være med til at højne ældres livskvalitet gennem bedre mad? Er du vild med at lave mad fra bunden til måltider til hele døgnet?  Kan du lide at gå forrest med din faglighed? Så er det netop dig, vi mangler på holdet.

Vi søger ny leder til vores køkken og rengøring pr. 1. december 2024 eller efter aftale.

Huset William er en spændende arbejdsplads, der er i stor udvikling. Vi vægter faglighed, ansvarlighed, godt humør og nysgerrighed på det enkelte menneske højt. Sammen arbejder vi med det formål at skabe værdi til gavn for beboerne.

Din profil

  • Du er uddannet kok, økonoma eller har en anden madfaglig uddannelse
  • Du har gerne ledererfaring og uddannelse i ledelse eller ønske om dette
  • Du har gode samarbejdsevner, kan lide at arbejde med mennesker, har let til smil og et godt humør
  • Du tror på værdien af, at beboerne har indflydelse på opgaverne. Det er dem, vi er her for
  • Du kan arbejde inden for et budget, er målrettet og kan holde fast i målene
  • Du er synlig, opsøgende og nærværende både i køkkenet og rengøringen samt i Huset som helhed

Dine opgaver

  • Gå forrest med din faglighed og skabe grobund for det gode arbejdsmiljø, de gode måltider og veltilberedt mad lavet fra bunden
  • Planlægge og til tider deltage i produktion af mad
  • Bidrage til, at vi holder vores mål for økologi og reduceret klimaaftryk
  • Foretage indkøb i vores indkøbssystem, kvalitetssikring gennem egenkontrol og overholdelse af budget
  • I samarbejde med dine medarbejdere tilpasse maden til beboernes forskellige ernæringsbehov fx dysfagi, diabetes m.m.
  • Sikre høj tilfredshed og inddragelse af og dialog med beboerne om ønsker til menuen
  • Indgå i ledergruppen og bidrage på tværs i organisationen – se Huset som en helhed
  • Bidrage med viden og inspiration i dialog med personalet i afdelingerne

Vi tilbyder

  • Høj grad af indflydelse på køkkenteamets produktion og rig mulighed for at sætte dit eget præg med din faglighed
  • Indflydelse og stor grad af selvbestemmelse af egne arbejdstider
  • En uformel og positiv omgangstone
  • Hos os er du ikke alene. Vi er et team, der sparrer med hinanden og giver faglig støtte

Københavns Kommune tilbyder dertil masser af inspiration og faglig udvikling via opskrifter, rådgivning og kurser fra vores samarbejdspartner Meyers Madhus. Se mere her: https://maaltider.kk.dk/jobs

Om Huset William

Vi er et selvejende plejehjem med driftsoverenskomst med Københavns Kommune.

Din arbejdsplads vil blive i Valby i vores hus, som er bygget i 2019. Her bor 56 beboere fordelt på fire etager. Vi har dejlige rammer såvel inde som ude.

I Huset William understøtter vi beboerne i at leve det liv, de ønsker. Heri spiller maden en stor og vigtig rolle. Vi producerer maden til beboerne i vores eget produktionskøkken, hovedsageligt med økologiske råvarer. Vi laver dagligt alle måltider til de 56 beboere og servicerer til arrangementer, fester mv.

Vores køkkenteam består nuværende af tre køkkenassistenter og dig, mens rengøringsteamet tæller tre rengøringsmedarbejdere. Dine kollegaer vil være to afdelingsledere, en vagtplanlægger, en aktivitetsmedarbejder og en administrativ medarbejder – herudover plejepersonalet.

Vi arbejder alle for at løfte kvaliteten og har særligt fokus på at være et hjem, hvor alle har ressourcer og kan være med til at gøre en forskel. Vi tror på tværfaglighed som redskab til mangfoldighed og at lykkes sammen.

Her summer af liv og vi har en uformel omgangstone. Du vil få en masse søde kollegaer og beboere, som bidrager til, at vi sammen når vores mål.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er gennemsnitligt på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. december 2024 eller efter aftale.

Du arbejder primært på hverdage varierende i tidsrummet mellem kl. ca. 07.00-16.00.

Der kan forekomme enkelte senere dage i forbindelse med beboermøder- og fester og i sjældne tilfælde kan weekendarbejde forekomme i forbindelse med ferie, sygdom eller lignende i køkkenet.

Mere information

Har du spørgsmål, kan du kontakte forstander Tina Lehmann Pedersen på 2675 3909.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg via linket senest søndag den 27. oktober 2024  

Der afholdes samtaler tirsdag den 29. oktober 2024.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.