Omsorgsmedhjælper/studentermedhjælper til faste timer på Højdevang Sogns Plejehjem/demenscenter
Søg jobbet
Motiveres du af at gøre en forskel for borgere med demens?
Og vil du være en del af en organisation i spændende udvikling?
Vi søger dig, der er i gang med en uddannelse inden for sundhed, pædagogik eller en anden relevant uddannelse. Det er et plus, hvis du også har erfaring fra plejeområdet.
Arbejdstiden vil blive planlagt efter nærmere aftale.
Vores primære fælles opgave er, at
- sørge for, at den enkelte borger oplever livskvalitet
- vi i fællesskab danner rammerne og omgivelserne, der støtter op omkring borgeren, så funktioner bevares og måske endda styrkes
- den enkelte borger får opfyldt de grundlæggende psykologiske og fysiske behov (personcentreret omsorg)
- vi i fællesskab forebygger ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed
Som vores nye kollega får du
- opgaver, der udfordrer og udvikler dig
- en arbejdsplads, hvor der er plads til fleksibilitet og mangfoldighed
- en arbejdsplads med fokus på godt tværfagligt kollegaskab og trivsel
- god oplæring
Vores forventning er, at du
- har erfaring inden for området eller tilsvarende områder
- trives i et miljø, hvor ikke to dage er ens, og hvor en tydelig og målrettet kommunikation er en del af den pædagogiske praksis
- har gode IT-kundskaber og kan udtrykke dig godt i tale og på skrift og forstår vigtigheden af dokumentation
- har respekt for borgernes selv- og medbestemmelse
- kan arbejde selvstændigt og struktureret
Ansættelsesvilkår
For at vi kan tilbyde dig en ansættelse hos os, skal du være indskrevet på et studie og kunne dokumentere det. Du vil blive ansat i en af byens hjemmeplejeenheder, og sammen med leder aftaler du vagtplan og timeantal. Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, og hvis du kan starte hurtigt efter ansøgningsfristen, er det et plus. Stillingen er på 6, 7 eller 8 timer om ugen efter nærmere aftale. Der er mulighed for merarbejde, når faste medarbejdere holder fri, ferie eller er fraværende. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest samt referencer. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Mere information
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Nille Moesmand på 36 13 32 11, hvis du har spørgsmål.
Søg via linket senest fredag den 2. januar 2026
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.