Omsorgsmedhjælpere til faste vikarstillinger på Højdevang Sogns plejehjem/demenscenter
Søg jobbet
Motiveres du af at gøre en forskel for borgere med demens?
Og vil du være en del af en organisation i spændende udvikling?
Vi søger engagerede og dygtige faste vikarer til dagvagter, aftenvagter og weekendarbejde. Som fastansat vikar ansættes du 6, 7 eller 8 timer om ugen med mulighed for flere timer.
Arbejdstiden ligger typisk i følgende tidsrum
- dagvagter kl. 07-15.00
- aftenvagter kl. 14-22.00 eller 23.00
Vores primære fælles opgave er, at
- sørge for, at den enkelte borger oplever livskvalitet
- vi i fællesskab danner rammerne og omgivelserne, der støtter op omkring borgeren, så funktioner bevares og måske endda styrkes
- den enkelte borger får opfyldt de grundlæggende psykologiske og fysiske behov (personcentreret omsorg)
- vi i fællesskab forebygger ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed
Som vores nye kollega får du
- opgaver, der udfordrer og udvikler dig
- en arbejdsplads, hvor der er plads til fleksibilitet og mangfoldighed
- en arbejdsplads med fokus på godt tværfagligt kollegaskab og trivsel
- god oplæring
Vores forventning er, at du
- har erfaring indenfor området eller tilsvarende områder
- trives i et miljø, hvor ikke to dage er ens, og hvor en tydelig og målrettet kommunikation er en del af den pædagogiske praksis
- har gode IT-kundskaber og kan udtrykke dig godt i tale og på skrift og forstår vigtigheden af dokumentation
- har respekt for borgernes selv- og medbestemmelse
- kan arbejde selvstændigt og struktureret
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 6, 7 eller 8 timer om ugen efter Fast Vikar-aftalen. Der er mulighed for merarbejde, når faste medarbejdere holder fri, ferie eller er fraværende. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper har du mulighed for fuld tid, hvis du ønsker dette. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi straffeattest. Ansættelse snarest muligt.
Mere information
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Nille Moesmand på 36 13 32 11, hvis du har spørgsmål.
Søg via linket senest fredag den 10. oktober 2025
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.