Københavns Kommune

Pædagog – skab en tryg hverdag for mennesker med demens på Lindehusene eller Kastanjehusene

Søg jobbet

Område
Pædagogik
Ansøgningsfrist
Arbejdstid
Fuldtid
Jobtype
Fastansættelse

Genopslag

Brænder du for relationsarbejde og demens? 

Vil du bruge din pædagogiske og menneskelige kompetencer til at skabe en meningsfuld hverdag for borgere med demens gennem daglig pleje og aktiviteter?

Er du nysgerrig på Kastanjehusene og Lindehusene?


Så kig forbi til en uformel drop in-snak på Lindehusene. Du behøver ikke have sendt din ansøgning først – du kan bare komme forbi, møde forstanderen, se huset og få en snak om jobbet og hverdagen hos os. Kort sagt: Kig forbi og mærk efter, om vi er noget for dig – helt uforpligtende. Du kan læse mere om konceptet nedenfor.

Vi leder efter pædagoger, der har lyst til at bruge deres faglighed til at skabe en tryg hverdag for mennesker, der lever med demens. Her handler det om den meningsfulde hverdag og den gode relation, og som pædagog er din menneskelige indsigt lige så vigtig som din pædagogiske værktøjskasse. Vi søger pædagoger til både dagvagter og aftenvagter.  

Vi søger dig, som 

  • er uddannet pædagog og brænder for (eller er nysgerrig på) demensområdet 
  • er rolig, tydelig og relationsstærk i mødet med mennesker 
  • kan skabe struktur i komplekse situationer 
  • kommunikerer anerkendende og samarbejder bredt 
  • trives i et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor vi løfter i flok 
  • ønsker at skabe meningsfulde aktiviteter med beboerne. 

Hvis du har erfaring fra tidligere arbejde med personlig pleje eller borgere med demens, er det naturligvis en fordel. Vi sørger for grundig introduktion til opgaverne som tager udgangspunkt i fx individuel og personcentreret omsorg (Tom Kitwood), som du skal ønske at arbejde aktivt med. 

Du bliver en vigtig del af et tværfagligt fællesskab, der tæller social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, en sygeplejerske og muligvis andre fagligheder.  

Hvad bliver dine primære opgaver? 

Varetage pleje, omsorg og arbejder målrettet med relationer, tryghed og trivsel.

Udarbejde og følger op på socialpædagogiske handleplaner.

Understøtte kolleger i det pædagogiske arbejde.

Være med til at forebygge og håndtere uforstående og udadreagerende adfærd.

Samarbejde tæt med pårørende om den enkelte beboers livssituation. 

Bidrage til struktur og overblik i hverdagen. 

Det er vores fælles kerneopgave er at understøtte muligheden for at leve et selvstændigt, meningsfuldt og trygt liv for personer med demens og deres pårørende med afsæt i en personcentreret og rehabiliterende tilgang. 

Få en hverdag med faglig nysgerrighed og forskellig faglighed 

Du vil blive ansat på enten Kastanjehusene eller Lindehusene, hvor du får din daglige gang og dit faste kollegateam. Vi lægger vægt på tværfagligt samarbejde, og vores fælles evne til at sætte vores kompetencer i spil omkring beboeren. Så det, du ikke allerede kan, når du starter hos os, vil dine kolleger kunne hjælpe dig god i gang med. Læs mere om husene ved at klikke på navnet:

Kastanjehusene ligger i De Gamles By på Nørrebro og er under udvikling mod at blive et demenscenter. Lige nu er det hjem for 91 beboere, som bor i tre forskellige huse. 

Lindehusene ligger også i De Gamles By på Nørrebro og har to plejeafdelinger i huse tæt på hinanden: I det ene hus bor 27 beboere, der alle primært er under 65 år, og i det andet bor 32 beboere på særligt skærmede demenspladser. 

Drop in-samtaler 

Har du lyst til at møde forstanderen fra Lindehusene, se huset og høre mere om hvordan vi arbejder på både Kastanjehusene og Lindehusene? Så er du meget velkommen til at komme forbi til en kort snak enten før eller efter, du har sendt din ansøgning og CV. Tilmelding er ikke nødvendig – du skal bare dukke op onsdag den 30. september 2026 kl. 16.30-17.30 på Lindehusene, Henrik Pontoppidans Vej 4. 1. sal, 2200 København N

Ansættelsesvilkår 

Tiltrædelse er fra den 1. november 2026. Du bliver ansat efter gældende overenskomst, og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer. Der vil blive indhentet straffeattest og reference i forbindelse med ansættelserne. 

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden 

Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, har vi mulighed for at tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her

Yderligere information

Hvis du ikke har mulighed for at deltage i en drop in-samtale, men har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte

  • afdelingsleder på Kastanjehusene Camilla Rossil på 27 10 21 37
  • afdelingsleder på Lindehusene Louise Arnholtz på 27 10 91 49 eller afdelingsleder Tinna Haagensen på 27 10 91 33.

Søg via linket senest onsdag den 21. oktober 2026

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk