Københavns Kommune

Plejecentret Hørgården søger social- og sundhedshjælper, der brænder for det hjemlige og vægter fællesskabet.

Søg jobbet

Område
Pleje
Ansøgningsfrist
Arbejdstid
Deltid - alt under 37 timer
Jobtype
Fastansættelse

Plejecentret Hørgården søger social- og sundhedshjælper til dagvagt.

Hørgården er et nyrenoveret plejecenter med 193 borgere, hvoraf de 38 er MPO-pladser. Hørgården er en selvejende institution, der har drift overenskomst med Københavns Kommune. Vi er en arbejdsplads i udvikling og er et hus med mange alsidige muligheder. Stillingen er i vores nye moderniserede bygninger med velfærdsteknologi og godt arbejdsmiljø. Vi holder tavlemøder, hvor vi arbejder med kvalitet, som skal give mening for borgerne.

Vi kan tilbyde en fleksibel arbejdsplads, gratis parkering, fælles personale arrangementer og rigtigt gode kollegaer. Vi er et profilplejecenter med trivsel gennem sport og leg, og i 2015 blev vi senioridrætscenter under Dansk Arbejder Idrætsforbund.

Hvad ønsker vi os fra dig?
Vi søger en social- og sundhedshjælper, der kan se sig selv i en afdeling, hvor den enkelte har indflydelse og tager ansvar. Du ønsker, sammen med ledelsen og kollegerne, at arbejde for at gøre Hørgården til et attraktivt levested. Et sted hvor borgere og medarbejdere arbejder sammen om at skabe kvalitet i alle aspekter af det levede liv, og hvor det både er godt at bo og godt at arbejde.

Du kan se dig selv i nedenstående punkter

  • Brænder for at arbejde med ældre mennesker.
  • Sætter faglig udvikling og faglig kvalitet højt.
  • Har lyst til at sætte dig selv i spil i forhold til beboere og kolleger.
  • Kan strukturere sin hverdag og er i stand til at tilrettelægge dit arbejde selvstændigt, men også arbejde i teams.
  • Tager dit arbejde alvorligt, besværligheder let og ser livet fra den lyse side.
  • Er med til at skabe et godt uddannelsesmiljø.

Vi kan tilbyde

  • At vi sætter dine kompetencer i spil – og giver dig nye.
  • At du får et eller flere selvstændige ansvarsområder. Det kan fx være som demensvejleder, praktikvejleder, forflytningsansvarlig inden for arbejdsmiljø eller noget femte. Det finder vi ud af sammen afhængigt af dine interesser og kompetencer.
  • Uddannelse inden for dit eller dine ansvarsområder.
  • At blive en del af et tværfagligt team bestående af bl.a. sygeplejerske, SSA’er, SSH’er. Vi holder bl.a.  tværfaglige møder, hvor vi gerne vil have dit bidrag også.
  • En nærværende leder, som har åben dør og giver dig mulighed for tæt sparring.
  • En åben afdeling, hvor vi investerer i dig, når du investerer i os.
  • Arbejder med rehabilitering i dagligdagen også gennem sport og leg.
  • Gode træningsmuligheder hvor du kan træne og benytte gratis i din fritid.

Stillingen er på 32 timer ugentligt i dagvagt, med weekendvagt hver 3. uge med tiltrædelse den 1. juni 2024. 

Interesseret?
Der ydes løn efter kvalifikationer.

Yderligere oplysninger på stillingen kan hentes hos afdelingsleder Susanne Runebo Mørch 3055 8543.

Sammen med dig ansøgning og beder vi dig vedlægge dit CV.

Søg via linket senest søndag den 19. maj 2024
Vi holder samtaler løbende.