Københavns Kommune

Plejepersonale til 5-måneders vikariater i dag- og aftenvagt på Bryggergården

Søg jobbet

Område
Pædagogik
Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist
Arbejdstid
Fuldtid
Jobtype
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Bryggergården står overfor en større renovering, og derfor søger vi plejepersonale til fem-måneders vikariater (både til dag- og aftenvagt eller begge dele). I december og frem til den 15. januar 2026 foregår arbejdet på Bryggergården, hvor du skal lære vores beboere, kolleger og rutiner at kende. Fra den 15. januar 2026 får du arbejdssted i Håndværkerhaven i Emdrup, hvor vores beboere – 10 ad gangen – flytter ud, mens renoveringen står på. Bryggergårdens personale, som du til den tid allerede kender, følger med i perioden, hvor renoveringen står på. Vi er naturligvis optagede af, at vores beboere kommer til at mærke flytningen så lidt som muligt, hvorfor vi også ønsker en bedre normering i den periode – derfor dette opslag.

Bryggergården er et plejehjem for borgere med alkoholrelateret demens. Beboerne er 52-80 år gamle. Beboerne har fysiske, psykiske og sociale skader, som direkte eller indirekte følge af et livslangt forbrug af alkohol. Ofte er vores borgere fysisk velfungerende og profiterer rigtig godt af faste rammer, omsorg og aktivitetstilbud. Nogle beboere har stadig et aktivt forbrug af alkohol og andre er helt ophørt med at drikke alkohol. Vores alkoholpolitik foreskriver, at alkohol kun indtages i egen bolig, og der serveres ikke alkohol ved festlige lejligheder. Her er højt til loftet, og masser af humor og kærlig omsorg. Vi prioriterer højt at have et aktivt og levende hus og har masser af aktivitet for vores beboere hver dag. Det kan være musik, madklub, træning, stolegymnastik, læseklub, banko og meget, meget mere.

På Bryggergården er det faglige udgangspunkt den personcentrerede pleje og omsorg til mennesker med demens. Vi arbejder med Low Arousal og har et højt sundhedsfagligt niveau. Bryggergården har aktivitetsafdeling, økologisk produktionskøkken, gratis parkeringskælder, motionsrum og massageordning. Vi ligger 200 meter fra Carlsberg Station.

Som ny medarbejder får du grundig introduktion til opgaverne og deltager i vores fællesintroduktion, som er obligatorisk og indeholder undervisning i arbejdsmiljø, GDPR, hygiejne, forflytning og brand.   

Din profil

Du er uddannet social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper, pædagog, er ufaglært eller er studerende med erfaring fra plejehjem. Du tager ansvar og følger op. Du er rummelig og empatisk i din relation til andre mennesker. Du er god til at samarbejde, og endelig er du humoristisk.

Vi forventer, at du

  • er mødestabil  
  • er pligtopfyldende
  • er interesseret i netop vores borgergruppe og er god til at samarbejde

Du får en god introduktion til arbejdet på Bryggergården og bliver en del af en fantastisk arbejdsplads.

Ansættelsesvilkår

Vikariaterne er på fuld tid med tiltrædelse snarest muligt. Løn og ansættelse er efter gældende overenskomst. 

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte forstander Tine Chalmer på 21 59 68 08. Tjek os også ud på facebook (Plejecenter Bryggergården) og Instagram (Voreshverdag_bryggergaarden).

Søg via linket senest mandag den 20. oktober 2025

Vi holder samtaler løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.