Københavns Kommune

Rengøringsmedarbejdere til afløsning i rengøringsteamet på Bryggergården – et lille, hyggeligt plejehjem på Vesterbro

Søg jobbet

Område
Drift og service
Ansøgningsfrist
Arbejdstid
Deltid - alt under 37 timer
Jobtype
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Som rengøringsmedarbejder skal du primært varetage rengøringsopgaver i beboernes boliger og på fællesarealer, samt hjælpe med opfyldning af linned og toiletartikler i beboernes boliger. Du indgår som en naturlig del af afdelingen og bidrager til et hyggeligt miljø og relationsdannelse med beboere og kolleger.

På Bryggergården bor 40 skønne mennesker i et aldersspænd fra 55-80 år. Vores beboere har alle en alkoholrelateret, kognitiv funktionsnedsættelse i varierende grad. Vores beboere er ofte fysisk velfungerende, men har behov for støtte, guidning og faste strukturer i det daglige. Nogle beboere har fortsat et aktivt alkoholoverforbrug, mens andre er helt ophørt med at drikke.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du

  • er serviceminded og imødekommende
  • er mødestabil og pålidelig
  • har sans for detaljer og renlighed
  • evner at arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • er god til at kommunikere og samarbejde med beboere og kolleger
  • har erfaring fra lignende arbejde (er en fordel)
  • har erfaring med rengøring af beboelseslejligheder (er en fordel)
  • har kendskab til rengøringsmidler og udstyr
  • har erfaring med hygiejniske principper

Vi kan tilbyde

  • en arbejdsplads, hvor beboerne i centrum
  • en organisation i en sund udvikling med højt til loftet og fokus på det gode samarbejde
  • dygtige og engagerede kolleger
  • masser af gode aktivitetstilbud for vores beboere
  • gratis parkering i vores p-kælder
  • massageordning
  • metro i Carlsberg Byen – to minutter fra Bryggergården
  • engagerede kolleger
  • ledelse tæt på beboere og medarbejdere

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er på deltid med tiltrædelse snarest muligt. Stillingerne er som timelønnet tilkaldevikar, da du ikke ansættes på faste timer, men kommer ind ved ordinært personales fravær.

Mere information

Du er velkommen til at kontakte forstander Tine Chalmer på 21 59 68 08 eller komme forbi og se stedet.

Søg via linket senest onsdag den 12. november 2025

Vi holder samtaler løbende

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.