Københavns Kommune

Social- og sundhedsassistent til dagvagt på Absalonhus plejecenter

Søg jobbet

Område
Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist
Arbejdstid
Fuldtid
Jobtype
Fastansættelse

Motiveres du af at yde en høj kvalitet af pleje og omsorg til vores ældre, og er du samtidig en kollega, som har gode samarbejdsevner og lyst til udvikling, så er du måske vores nye social- og sundhedsassistent.

Absalonhus er et mindre plejecenter i hjertet af Vesterbro. Her bor 50 beboere fordelt på fire etager. Vi har en dejlig gårdhave, som skaber rammen om flere udendørsaktiviteter, og vores nabo er en børnehave, som vi har stor glæde af.

Absalonhus har en ledelse bestående af en forstander og to afdelingsledere. Hver afdeling er repræsenteret af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælper samt rengøringspersonale. Vi arbejder alle med at bidrage til et godt arbejdsmiljø, og vores størrelse gør, at vi kender hinanden rigtig godt på tværs af afdelinger, og vi deler viden og kompetencer.

Om os

Vi er et ambitiøst plejehjem, som er i udvikling gennem et stærkt arbejdsfællesskab med fokus på kerneopgaven. Vi værner om værdier som ordentlighed og tillid. Og vi stiller høje krav til fagligheden.

Vi ønsker en kollega, der

  • vil være med til at gøre en forskel, og som skaber mulighed for en tryg og aktiv hverdag for beboerne og deres familier
  • kan bidrage til, at vores ældre beboere føler sig set, hørt og forstået
  • er fagligt engageret, har overblik og lyst til at være en del af et team, der arbejder tværfagligt med patientsikkerhed i fokus
  • forstår vigtigheden af god kommunikation og relationsdannelse
  • har lyst til at arbejde professionelt med sundhedsfaglige opgaver og har kendskab til dokumentationssystemet CURA
  • vil medvirke til uddannelse af elever
  • har lyst til at bidrage med nye input

Vi lægger stor vægt på samarbejde på tværs af afdelingerne og forventer derfor stor fleksibilitet fra alle i hverdagen.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads i udvikling
  • intern undervisning om fagligt relevante
  • deltagelse i projekter
  • dygtige og engageret kollegaer

Om dig

Du er uddannet social- og sundhedsassistent, nyuddannet eller med erfaring (vi tilrettelægger introduktionen derefter). Vigtigst er det dog, at du har lyst til at arbejde med ældre mennesker, og at du har stærke samarbejdsevner, lysten til at udvikle dig og ikke mindst bidrage til et godt arbejdsmiljø og kollegaskab.

Ansættelsesvilkår

Tiltrædelse er den 1. januar 2026 eller snarest muligt.

Løn - og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og efter gældende overenskomst.

Der skal fremvises straffeattest, og vi indhenter reference fra nuværende eller tidligere arbejdsplads.

Yderligere oplysninger

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Emilie Damø på 23 43 14 87 eller afdelingsleder Rie Janken på 23 65 60 27.

Du er også velkommen til at komme på besøg, hvis du er nysgerrig på, hvem vi er. Du kan læse lidt mere om os her.

Vi vil meget gerne have din ansøgning og CV.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest fredag den 21. november 2025

Samtalerne holder vi løbende.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.