Social- og sundhedsassistent/sygeplejerske til nattevagt i den attraktive og selvejende institution Johannesgården
Søg jobbet
Johannesgården mangler en kollega til vores natteam. Du skal arbejde med, at vores beboere får lever det liv, de ønsker. Vi arbejder med beboerne i centrum og arbejder ud fra beboernes ressourcer.
Som nattevagt på Johannesgården vil du arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med din kollega om at give beboerne en god og tryg nat. Du skal bruge alle dine faglige og personlige kompetencer og medvirke aktivt i udviklingen af Johannesgården pleje og omsorg og styrkelsen af sammenhæng i beboernes døgn. Du får som nattevagt brug for dine sygeplejefaglige kompetencer og pædagogiske evner for at understøtte en god nat for beboerne.
Som social- og sundhedsassistent/sygeplejerske på Johannesgården er du sammen med afdelingslederen, det tværgående sygeplejefaglige team og din kollega i nattevagten ansvarlig for, at vi løser de faglige opgaver i afdelingen. Sammen med et godt hold af gode kolleger på tværs af huset skal beboerne sikres en værdig omsorg og kvalificeret pleje. Det er vores overbevisning, at hvis du og din kollega lykkes sammen, skabes godt miljø, hvor I og beboerne alle føler sig imødekommet og trygge.
Om dig
Du skal arbejde med fast fremmøde på onsdag i lige uger til onsdag morgen i ulige uger i tidsrummet kl. 23-07.00. Vi søger dig, som er en fagligt reflekteret social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, gerne med erfaring indenfor ældreplejen. Desuden ønsker vi, at du
- er fagligt kompetent og engageret med fokus på den enkelte beboers livskvalitet
- kan udvise rummelighed, empati og tålmodighed i kontakten med andre mennesker
- gerne har viden om mennesker ramt af demens
- har IT-erfaring og kan finde ud af at dokumentere elektronisk (vi dokumenterer i omsorgssystemet Cura)
Vi tilbyder
- dygtige og engagerede kolleger, hvor sammenhold og trivsel er i fokus
- et kvalificeret og engageret hold af ledere
- gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- en spændende arbejdsplads med fokus på faglighed og refleksion i arbejdet
Om Johannesgården
Johannesgården er en selvejende institution under Den Danske Frimurerorden. Vi ligger i Brønshøj. Plejehjemmet er renoveret og fremstår lyst og venligt med 74 moderne og fleksible lejligheder. Lejlighederne er fordelt på tre etager med store, lyse fællesarealer med altaner eller terrasser. Med udgangspunkt i vores vision 'En værdig alderdom' arbejder vi med livskvalitet for den enkelte beboer hele døgnet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. november 2025 eller snarest herefter. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Interesseret?
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Linda Hollerup i dagtimerne på 38 77 67 21/uw78@kk.dk. Kig også gerne på vores hjemmeside.
Søg via linket senest fredag den 19. september 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.