Københavns Kommune

Social- og sundhedsassistenter til dag- og aftenvagt på Center for Demens – Lindehusene

Søg jobbet

Område
Pleje
Ansøgningsfrist
Arbejdstid
Fuldtid
Jobtype
Fastansættelse

Er du dygtig og ansvarsbevidst?
Har du lyst til at være en del af et spændende hus i udvikling? 
Evner du at arbejde selvstændigt og samtidig sparre med dine kolleger omkring, hvordan vi hjælper borgerne bedst muligt?

Så er du måske vores nye kollega! 

Center for Demens – Lindehusene søger dag- og aftenvagter
Her bor 59 skønne mennesker, der har brug for støtte til at leve deres liv med alt, hvad det nu indeholder. En stor del af dem, der bor her, er meget friske. De elsker at have det sjovt. Vores tid går meget med musik, fysisk træning og hjernegymnastik.

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet social- og sundhedsassistent eller pædagog med erfaring fra plejecenter, gerne demens
  • har styr på personcentreret omsorg og kan benytte det i dit arbejde
  • er bekendt med kravsnedsættende pædagogik – eller er indstillet på at lære det
  • kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og ansvar   
  • har flair for samarbejde på tværs, kvalitetssikring af dokumentation og gerne erfaring med Cura
  • formår at skabe ro og tryghed omkring dig – det er lige, hvad vores borger har brug for
  • vægter beboernes egne ønsker og selvbestemmelsesret meget højt
  • er en tålmodig formidler, da vi har et stort flow af elever
  • arbejder professionelt og kan løfte i flok  

Lidt om os
Udover vores to plejeafdelinger består Center for demens af to boenheder: A-huset, B-huset, Aktivitetscenter Huset for hjemmeboende borgere med demens samt Træning og Rådgivning, der har funktioner hos hjemmeboende mennesker med demens. Herudover har vi en afdeling der er bydækkende rådgiver og rejsehold.

Vi sætter en ære i at understøtte en meningsfuld og værdig hverdag gennem personcentreret omsorg og en rehabiliterende tilgang, med naturlig inddragelse af borgernes egne ressourcer. 

Når borgerne blomstrer, spirer vi også!
Kom og vær med!

Løn- og ansættelsesforhold 
Stillingerne er på 32-37 timer om ugen i dagvagt eller 28 timer i aftenvagt. Stillingerne er ledige efter aftale, og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Mere information 
Du er velkommen til at kontakte forstander Lone Vistisen 2328 6651. Vi byder gerne på en kop kaffe, så du kan se stedet.
Vi håber, at ovenstående har vakt din interesse.

Søg via linket senest torsdag den 6. juni 2024

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.