Social- og sundhedsassistenter til stort fællesskab på plejehjemmet Fælledgården på Østerbro
Søg jobbet
Kan du se dig selv arbejde i et team med helhedspleje og sygeplejefaglige opgaver? Vil du have læring, udvikling og nærværende ledelse? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Lige nu søger vi uddannede social- og sundhedsassistent-kollegaer – til både fast dagvagt og til fast aftenvagt. Vi har fire somatiske afdelinger og en demens afdeling med 37 beboere på hver.
Vi er Danmarks største plejehjem med 193 moderne to-værelsesboliger fordelt på seks etager. De fleste af de ældre mennesker, som bor hos os, har andre fysiske og mentale udfordringer udover deres alder. Vi rummer, ud over almindelige boliger, 30 boliger i en demensafdeling og et aktivitetscenter for hjemmeboende borgere med demenssygdom.
Her har vi indflydelse på egen arbejdsdag, tid til opgaverne og synlig og nærværende ledelse. Du træder ind i et velledet hus med et stærkt arbejdsfællesskab på godt 200 kolleger, der blandt andet tæller sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere og servicefolk.
Vi søger dig, der ligesom os værner om et godt arbejdsmiljø, og som kan lide at bidrage til at skabe en god hverdag og arbejdsplads – sammen. Og vi håber, du kommer til at holde lige så meget af Fælledgården, som vi gør.
Det er (måske) lige dig, vi mangler
Vi kender dig ikke endnu, men du er naturligvis uddannet social- og sundhedsassist, og så brænder du for arbejdet med ældre mennesker med forskellige udfordringer. Du har høje ambitioner for dit daglige arbejde, og du ønsker at holde dig fagligt skarp.
Hos os får du lov til at sætte dine kompetencer i spil. Fagligheden på afdelingen er høj, og vi har blik for mulighederne ved opgaveglidning, så fx vores social- og sundhedsassistenter varetager flere sygeplejeopgaver.
Du kan derfor forvente at skulle udføre opgaver indenfor:
- Den gode hverdag for beboerne med meningsfulde gøremål og små aktiviteter
- Pleje og omsorg
- Borgerinddragelse samt rehabilitering
- Pædagogik og hjælp til socialt samvær
- Fokus på tidlige tegn og forebyggelse af funktionstab og unødige indlæggelser
- Det gode måltid, herunder ernæringsscreeninger
- Medicinhåndtering
- Lægekontakt
- Sårpleje
- Demens
Vi er også uddannelsessted for sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. Til hverdag har vi i gennemsnit 19 studerende og elever, og vi håber, du vil være med til at klæde dem på til et godt arbejdsliv af høj faglig kvalitet.
Vi skaber rum for både individuel og fælles udvikling, og vi er derfor meget lydhør overfor, hvis du har ønsker om kurser og videreuddannelse.
Om Fælledgården
Plejecenter Fælledgården på Østerbro ligger tæt på Jagtvej med både tog, metro og bus indenfor gåafstand. Vi er Danmarks største plejehjem, og det gør, at vi fungerer som en professionel organisation med et højt fagligt niveau og mange gode faciliteter og spændende tilbud til de ældre mennesker, som bor hos os.
Vi er et mangfoldigt plejehjem, hvad angår beboer- og personalesammensætning. I hverdagen har vi fokus på, at alle behandles med respekt og værdighed. Vi har derfor nultolerance over for fysisk, psykisk og sproglig forskelsbehandling.
Vi arbejder i smukke rammer og har en skøn gårdhave. Vi er faglige og seriøse i vores arbejde – og vi kan også lide at have det sjovt. Du kan se mere om os her Plejecenter Fælledgården | Boliger til ældre i København.
Vidste du, at du får særlige medarbejderfordele i Københavns Kommune?
Som ansat i Københavns Kommune får du også adgang til en lang række medarbejderfordele – for eksempel rabatter på træning, oplevelser, mulighed for at leje ferieboliger og gode priser på ting til hjemmet gennem Københavns Kommunes webshop. Se de aktuelle tilbud og rabatter her.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vi vil gerne tilbyde dig en fast stilling på 37 timer om ugen i aftenvagt. Aftenvagterne er et 5/2-rul eller 7/7 med mødetid kl. 15.00-23.00.
Eller 37 timer om ugen i fast dagvagtstilling med weekendvagt hver 3. uge.
Vi håber, du kan starte den 1. oktober 2025 eller hurtigst muligt.
Mere information
Ring eller sms til afdelingsleder Bettina Kruse på 20 34 38 09 eller Dina Birch Larsen på 29 66 83 11, hvis du er nysgerrig på stillingerne og vil høre mere. Vi inviterer gerne på en kop fyraftenskaffe og en rundvisning.
Samtaler holder vi løbende, men modtager ansøgninger og tager ansøgere i betragtning helt frem til fristen. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Søg via linket senest tirsdag den 2. september 2025
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.