Social- og sundhedshjælper til aktivitetscenter Aalholmhjemmet (barselsvikariat)
Søg jobbet
Da en af vores dygtige kolleger går på barsel, søger vi fra den 1. december 2025 en ny kollega ... er det dig?
Vi er et lille, hyggeligt aktivitetscenter med omkring 10-11 daglig brugere, som er en del af kommunens mindste plejehjem med speciale i demens. Du bliver en af i alt syv ansatte.
Dagligt forsøger vi at planlægge og gennemføre en række meningsfulde og målrettede aktiviteter, men da alle vores brugere har demens, er det også nødvendigt at kunne afvige fra planen og i stedet gøre det, som giver mening i nuet.
Det vil være at foretrække, hvis du har erfaring med mennesker med demens og meget gerne fra aktivitets-/dagcenter. Du skal være kreativ, også når det kommer til kommunikation og relationsarbejde.
Da vi selv henter og bringer vores brugere, er det et krav, at du har kørekort (minimum Kat. B), og at du er villig til at køre en af vores minibusser.
Som kommende kollega er det vigtigt, at du evner at tage ansvar og er proaktiv i dit daglige arbejde. Vi vil bevare det gode samarbejde med pårørende, hjemmeplejen, sygeplejen, visitationen m.fl., og derfor er det en forudsætning, at du er eller bliver fortrolig med brugen af kommunens dokumentationssystem Cura
Du kan læse mere om Aalholmhjemmet her.
Ansættelsesvilkår
Barselsvikariatet er på fuld tid og er ledigt fra den 1. december 2025 til den 1. oktober 2026 med mulighed for forlængelse. Løn og ansættelse er efter gældende overenskomst.
Interesseret?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Lisbeth Duer på 35 30 20 44 eller forstander Christian Suhr på 35 30 20 50.
Søg via linket senest fredag den 26. september 2025
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 40.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.