Stærk afdelingsleder med fokus på personale- og driftsledelse til Københavns største plejecenter Fælledgården
Søg jobbet
Genopslag
Har du erfaring som afdelingsleder, og vil du være med på vores fælles rejse?
På Fælledgården arbejder vi lige nu med vores kerneopgaver i forhold til vores værdigrundlag. Har du lyst til at bidrage til dette vigtige arbejde, så hører vi rigtig gerne fra dig.
Som vores nye afdelingsleder får du en helt central funktion i forhold til Fælledgårdens samlede faglige drift, arbejdsfællesskab og udvikling. Du er derfor fagligt stærk, har solid ledererfaring og er dynamisk som person.
Med den nye ældrelov sætter vi øget fokus på selvbestemmelse for beboerne, tillid til medarbejderne og et tæt samspil med de pårørende. Det falder dig derfor naturligt at opbygge og indgå i de mere relationelle opgaver.
Du bliver afdelingsleder for 37 beboere og afdelingens dertilhørende medarbejdere, så vi søger dig, der som minimum har en diplom i ledelse.
Nogle af dine opgaver
- Ansvarlig for den daglige personaleledelse og sikrer, at de rette kompetencer løbende udvikles og er til stede blandt medarbejderne.
- Faglig ledelse, kvalitetssikring og udvikling i den daglige drift.
- Ansvarlig for, at afdelingen overholder målsætninger i forhold til kvalitet og økonomi.
- Deltager i tværgående ledelsesopgaver og strategisk planlægning i samarbejde med Fælledgårdens lederteam.
- Perspektiverer og bidrager til at se, hvor der er skæve vinkler i opgaveløsningen.
Det er vigtigt, at du har fokus på det gode arbejdsmiljø og en god trivsel for medarbejderne, så de fortsat føler sig værdsat.
Om vores nye leder
Vores nye lederkollega ser ledelse som et fag og kan omsætte dette fra teori til praksis. Du har en mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse og erfaring fra primær sektor – gerne fra en lignende stilling. Du er kommunikativ og tydelig som faglig leder, og du motiveres af at skabe udvikling i en stærk og stabil drift. Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at du har en tillidsskabende ledelsesstil med fokus på psykologisk tryghed, at du er humoristisk og brænder for det, du laver.
Fælledgården
Fælledgården er en dynamisk arbejdsplads med stærk faglighed, kreativ tænkning og stor stabilitet. Ledelsen består af en forstander, fem afdelingsledere, en faglig leder og en leder for køkken og service. I ledergruppen, gør vi meget ud af 'at være et fælles vi', så Fælledgården ikke opleves som mange små plejehjem i det store. Sagt med andre ord, det handler om at arbejde for og fremstå som et fælles plejecenter. Fælledgården er et plejecenter fuld af aktiviteter – små som store – med plads til udvikling og forandring. Der er fokus på kvaliteten både i forhold til den enkelte beboers trivsel og stemme, samt at medarbejderne trives ved at være en del af en fleksibel og udviklingsorienteret arbejdsplads.
Løn- og ansættelsesforhold
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Vi ønsker stillingen besat den 1. november 2025 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest og tager referencer.
Mere information
Du er velkommen til at kontakte konstitueret forstander Joan Marie Aastrand på 24 21 89 74, hvis du har spørgsmål til stillingen. Du kan også læse mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen her og om Fælledgården her.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Søg via linket senest onsdag den 15. oktober 2025
Vi afholder 1. samtaler tirsdag den 21. oktober og 2. samtaler onsdag den 29. oktober. Kandidater, der går videre til 2. samtale, skal igennem et testforløb mellem samtalerne.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.