Københavns Kommune

Sygeplejerske til det nyåbnede plejehjem Eilersminde

Søg jobbet

Område
Pleje
Ansøgningsfrist
Arbejdstid
Fuldtid
Jobtype
Fastansættelse

Unik chance for at blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab på et helt nybygget plejehjem som sygeplejerske med vagt- og weekendfri.

Kunne du tænke dig at arbejde på et netop indviet plejehjem i udvikling med et godt kollegaskab og mulighed for indflydelse? Så søg jobbet som sygeplejerske og bliv vores nye kollega. 

Hvem er vi?

På Eilersminde har vi et godt arbejdsfællesskab med kolleger og faste afløsere tilknyttet. Vi løser vores kerneopgave sammen med kolleger, der kender vores hus og de mennesker, der bor her. Konkret betyder det, at vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden på tværs af teams og etager. 

Vi er et helt nybygget og moderne plejehjem centralt placeret på Ruten i Tingbjerg. Plejehjemmet rummer i alt 120 boliger fordelt på fire afdelinger. Der er stadig ledige boliger, hvor der løbende flytter nye beboere ind. Du får altså her en helt unik mulighed for, sammen med dine kolleger, MED-udvalget, beboere og pårørende, at være med til at opstarte et helt nyt plejehjem med alt, hvad dette indebærer. 

Du vil blive en del af en afdeling med 36 beboere, men også en del af et team på tre sygeplejersker, som arbejder tæt sammen om opgaverne i hele huset.

Hvordan ser din hverdag ud?

Du bruger din faglighed og kliniske lederskab i et dialogisk samarbejde med kollegerne, hvor i samskaber refleksion og dermed læring. Dette er med til at skabe høj faglighed, kompetenceudvikling og øge patientsikkerheden.

Hvad er der tale om? 

Der er tale om en fast stilling, hvor arbejdstiden ligger i dagtiden, i udgangspunktet på 37 timer om ugen, men ønsker til timeantal kan aftales. I sommerferien vil du skulle indgå i en weekendvagt samt i samarbejde med de øvrige sygeplejersker på skift dække lørdag i påsken.

Hvad er vores fokus? 

At Eilersminde er hjemligt og trygt. At de mennesker der bor her oplever sig værdigt behandlet og oplever at have indflydelse i hverdagen. Vi har derfor brug for dig, som sammen med os vil bidrage til, at alle mærker trivsel og kvalitet i hverdagen. 

Det er af den største betydning for beboerne og deres pårørende, at du og dine kolleger lykkes med at skabe et godt miljø, hvor de føler sig imødekommet og trygge. 

Vores forventninger til dig 

Du skal have lyst til at tage et medansvar for den faglige kvalitet, skabe og facilitere refleksion i mødet med kolleger og udvikle plejen tæt på beboerne i samarbejde med afdelingsleder, teamkoordinator og faglig leder.

Vi søger dig, som kan bidrage aktivt til vores arbejdsfællesskab, hvor høj faglighed, et godt samarbejde og gensidig respekt er i højsædet. 

Derudover ønsker vi helt konkret, at du 

  • er engageret og fagligt nysgerrig og klar til at udvikle dig og lære nyt 
  • har forståelse for og arbejder med udgangspunkt i gældende instrukser og vejledninger 
  • kan tage ansvar og samarbejde med dine kolleger om beboernes pleje- og omsorgsbehov, ligesom du har øje for at inddrage beboernes ressourcer i hverdagen

Vi vil være særligt glade, hvis du har særlige kompetencer indenfor et eller flere af disse områder: 

  • Uddannet klinisk vejleder/eller lysten til at tage uddannelsen
  • Viden om demens herunder måske uddannet demensvejleder
  • Har taget specialuddannelsen i borgernær sygepleje

Vi tilbyder 

  • Dygtige og engagerede kolleger, hvor gensidig respekt og trivsel er i fokus
  • Et godt samarbejdsmiljø 
  • Rum til læring og udvikling af dine kompetencer 
  • En arbejdsplads i udvikling der giver dig mulighed for medindflydelse   

Alt det praktiske 

Eilersminde ligger centralt placeret i Tingbjerg. Vi har gratis parkeringsmuligheder lige udenfor døren og nem adgang til offentlig transport. Se mere her: Eilersminde | Boliger til ældre i København (kk.dk)

Ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 

Ansættelse er fra den 1. oktober 2024 eller snarest muligt herefter. Vi respekterer, hvis du har planlagt ferie. 

Yderligere oplysninger 

Har du brug for flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder Sanni Kopenhagen på 2157 1937 eller afd. leder Camilla Latiffi på 2172 8255.

Søg via linket senest fredag den 20. september 2024

Vi afholder samtaler løbende. 

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.