Sygeplejerske til Ørestad Plejecenter – Profilplejecenter hvor kunst og kultur skaber livsglæde og fællesskab
Søg jobbet
Kan du lide at arbejde i et visionært og udviklingsorienteret plejecenter?
Så kom og bliv en del af vores fantastiske team.
Ørestad Plejecenters team 1, søger en sygeplejerske til dagvagt på 1 sal. Stillingen er på fuldtid med weekendvagt hver 3. weekend- og enkelte helligdage over året.
Har lyst og evne til at arbejde i en borgernær hverdag?
På Ørestad Plejecenter tages der hånd om kerneopgaven på tværs af faggrupper, og vi arbejder ud fra et tillidsfuldt og inddragende samarbejde med dygtige kollegaer, engagerede borgere og pårørende.
Ørestad Plejecenter danner ramme om et frit, trygt og meningsfuldt liv for de personer som bor, arbejder eller kommer i huset – ved at inspirere og involvere hinanden hver eneste dag.
Byens bedste beboere og medarbejdere – og hele tiden bedre
Ørestad Plejecenter inddrager borgernes ressourcer og ønsker i tilrettelæggelsen af hverdagens aktiviteter og plejecentrets drift. Derfor skal du som medarbejder være indstillet på at udvikle dit faglige og personlige potentiale ud fra borgerne behov. Derfor er vi som arbejdsplads altid i bevægelse.
Plejecentret arbejder med IHI inspireret forbedringsmetode, og har opnået flotte resultater med det, og du vil være en afgørende medspiller i disse processer. Forbedringsmetoden bygger på anvendelsen af data og hurtige afprøvninger, og derfor er der ikke langt fra ide til handling hos os.
Medarbejderne siger:
”Her er fællesskab og faglig sparring”, ”Man bliver inddraget og er en del af både velkendte og nye processer”, ”Her kan man virkelig udvikle sig fagligt”, ”Her er tydelig og lydhør ledelse” og ”Gode inspirerende og sjove kolleger i en hverdag hvor ikke to dage er ens”.
Vi ønsker en medarbejder, som
- har kendskab til eller interesse for ældreplejen
- kan være et fagligt fyrtårn over for sine kollegaer
- vil gå forrest, lære fra sig og skabe engagement
- gerne har kendskab til den elektroniske CURA-journal samt har flair for dokumentation
- kan levere kvalitet i plejen og bruger sin faglighed til at inddrage borgerne i hverdagens aktiviteter
- interesserer sig for borgeren som ”det hele menneske” og som ser muligheder i at tilpasse pleje og aktiviteter med udgangspunkt i borgerens perspektiv
- gør op med ”som vi plejer”, ser muligheder i det ukendte, har lyst til at lære noget nyt og bruger sin indlevelsesevne til at skabe trygge rammer for borgerne
- er en god sparrings- og samarbejdspartner for kolleger
- kan deltage i uddannelse af studerende og elever i teamet
Blandt dine vigtigste opgaver er
- planlægning og udførelse af plejen i team 1
- at være kontaktperson for 2-3 beboere
- at tage sundhedsfagligt ansvar for medicinhåndtering og uddelegerede opgaver
- at kende retningslinjer og træde i karakter i akutte situationer
- at planlægge vagten og dens opgaver sammen med kollegerne med blik for flere fagligheder
- at læse og dokumentere i CURA
- at tage ansvar for og deltage i kvalitetsarbejdet på Ørestad plejecenter
- at forebygge følelsen af ensomhed hos udsatte beboere
Ørestad Plejecenter
Vi indgår i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Plejecentret er del af Lokalområde Amager, der desuden rummer fire andre plejehjem, lokalområdekontor, sundhedshus, hjemmepleje og sygepleje.
Ørestad Plejecenter er beliggende i byudviklingszonen Ørestad Syd. Metroen går lige til døren.
Se www.kk.dk for yderligere information om at arbejde i Københavns Kommune. På Københavns Kommunes hjemmeside kan du også finde ældrepolitikken, samt kommunens sundhedspolitik.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt med weekendvagt hver 3. weekend- og enkelte helligdage over året.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt eller senest den 1. december 2025.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Alberte Bonne la Cour på 24 45 76 27.
Vil du være vores kollega? Så søg endelig vores stilling som dagvagt.
Søg via linket senest torsdag den 23. oktober 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende, dog senest uge 44.