Københavns Kommune

Sygeplejerske/SSA til Verdishave − et fantastisk plejehjem i Sydhavnen

Søg jobbet

Område
Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist
Arbejdstid
Fuldtid
Jobtype
Fastansættelse

Vil du være en del af et godt kollegateam, indgå i udvikling, tage medansvar for det faglige og blive en del af et fantastisk hus med god trivsel og vagt hver 3. weekend?



Så søg jobbet som vores nye koordinerende sygeplejerske/SSA på plejehjemmet Verdishave. Vi ligger dejligt placeret i kvarteret Musikbyen i Sydhavnen tæt på offentlig transport med gratis parkeringsmuligheder.



Omdrejningspunktet i hverdagen er sygepleje af høj kvalitet, den rehabiliterende tilgang og det tværfaglige samarbejde. Vores borgere skal have en god, værdig og alsidig hverdag – på den måde, de ønsker.



Din rolle er koordinerende, så du får et tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken og får indflydelse på den daglige drift. Du bliver også en del af et team og vil være kontaktperson for en fast gruppe af borgere.



Dine opgaver er afvekslende og spændende med mangeartede, praktiske borgerrelaterede opgaver samt faglige opgaver og sparring med dine kollegaer. Faglighed, kvalitet og udvikling er meget vigtigt fokus for os, så du skal have nogle års erfaring som sygeplejerske og lysten til i det daglige at sætte retning.



Vil du høre mere? Ring til afdelingsleder Marianne Damgaard på 23 20 80 73. Vi byder gerne på en kop kaffe og en snak om dine muligheder hos os.



Kort om dig

Vi forestiller os, at du er sygeplejerske med minimum to års erfaring eller SSA med flere års bred erfaring i bagagen samt interesse for det geriatriske fagområde. Du er fagligt velfunderet, engageret og ambitiøs på dit fags vegne.



Du har gode kommunikative evner og er vant til skriftlig dokumentation. Du har et godt overblik og kan bevare roen – også i lidt hektiske situationer.



Du har allerede en stærk faglighed. Og er du nysgerrig på at lære mere, vil du få mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer – enten her på Verdishave eller andre steder i byen.



Om Verdishave

Verdishave er hjem for 70 beboere i egne boliger fordelt på fire etager. Plejehjemmet er fra 2010 og har tre afdelinger med store, lyse fælleslokaler og eget produktionskøkken.



Vores mål er at skabe gode rammer, så Verdishave er et rigtigt godt sted at bo, leve og arbejde. Huset skal kendetegnes ved et varmt og trygt miljø med et højt fagligt niveau, hvor beboere, pårørende og medarbejdere oplever inddragelse, dialog og åbenhed.



Vi ser samarbejde med pårørende, civilsamfundet og frivillige som en vigtig ressource i beboernes hverdag.



Læs mere om hverdagen på Verdishave her



Ansættelsesvilkår

Stillingen er til besættelse pr. 1. december 2025 eller snarest muligt. Stillingen er på 37 timer om ugen i dagvagt.



Ansættelse er efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. 



Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelse.



Søg via linket senest søndag den 19. oktober 2025



Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen


Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.