Københavns Kommune

Sygeplejersker med hjerte og faglighed – bliv en del af Plejecenter Sølunds udvikling

Søg jobbet

Område
Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist
Arbejdstid
Fuldtid
Jobtype
Fastansættelse

Vil du arbejde et sted, hvor faglighed, udvikling og hjertevarme går hånd i hånd? Trives du med udfordringer, faglig udvikling og et stærkt fællesskab – og arbejder du altid med borgerens perspektiv i centrum? Så er det måske dig, vi leder efter.

På Plejecenter Sølund søger vi to engagerede sygeplejersker, der har lyst til at udøve grundlæggende og kompleks sygepleje og samtidig være med til at udvikle kvaliteten i hverdagen – i tæt samarbejde med dygtige kolleger på tværs af faggrupper.

Om at arbejde som sygeplejerske på plejecenter Sølund fortæller en sygeplejerske:

”Mit arbejde på Sølund giver mig virkelig en spændende og alsidig hverdag. Der er højt til loftet med plads til personlig samt faglig udvikling, da der er god opbakning fra ledelsen. I mit virke som sygeplejerske medfølger en stor indflydelse samt medansvar i hverdagen”.

Vi vil være verdens bedste plejehjem

Hos os får du mulighed for at arbejde med både akut og kompleks sygepleje, rehabilitering, sundhedsfremme, forebyggelse og behandling samtidig med, at du fungerer som vejleder, sparringspartner og rollemodel for plejepersonalet.

Alle vil vel gerne være de bedste, men for os betyder det

  • at vi vil være et hjem fyldt med hjertevarme, tryghed og fleksibilitet, for når vores beboere nu ikke kan være i eget hjem, vil vi skabe de bedste rammer og det bedste indhold hos os
  • at vi vil være en udviklende og engageret arbejdsplads, hvor mulighederne står åbne for vores medarbejdere – vi arbejder med kompetenceudvikling af alle vores faggrupper, som foregår lige så meget i hverdagen som på kurser og temadage

Vi ønsker, at du som sygeplejerske

  • har specialviden/erfaring indenfor geriatri
  • har lyst til at udvikle dig gennem videreuddannelse inden for de sygeplejespecielle områder såsom palliation, demens, kliniskvejlederfunktion m.m. 
  • trives med at arbejde selvstændigt, men sætter stor pris på at samarbejde med dine dygtige kolleger fra alle faggrupper
  • er i stand til at identificere og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger, igangsætte handlinger, evaluere og følge op på disse
  • har lyst til at lære fra dig ved at undervise og give faglig sparring til plejepersonalet
  • har overblikket over sygeplejefaglige opgaver på afdelingerne og varetage disse dér, hvor der er behov

Sølund under udvikling

Næste år flytter vi ind i et helt nyt superplejehjem Sølund, og vi håber, at du har lyst til at være en del af denne spændende forandring. Vi søger dedikerede sygeplejersker, der gerne ser denne proces som en mulighed for at skabe noget nyt og spændende samt sikre høj faglig kvalitet. Din indsats vil være afgørende, og du vil spille en vigtig rolle i at skabe et trygt og fagligt højt niveau for vores beboere under denne proces.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen i dagvagt med weekendvagter hver tredje weekend. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Vi indhenter straffeattest og reference i forbindelse med ansættelserne. Vi håber, du kan starte den 1. april 2026 eller efter aftale.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune gælder desuden

Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du indenfor de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Sabina Toric på 21 14 23 76.

Se mere på vores hjemmeside – og hvis du er nysgerrig, kan du også finde en video om os eller besøge vores Facebookside.

Søg via linket senest fredag den 20. februar 2026

Vi indkalder løbende til samtale.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.