Sygeplejersker til Kastanjehusene
Søg jobbet
Brænder du for du for borgernær sygepleje, så kom til Plejehjemmet Kastanjehusene. Vi er på en spændende rejse fra somatisk til demensplejehjem og søger dig, der kan sikre høj kvalitet og understøtte kompetenceudvikling tæt på praksis.
Vi mangler to fagligt stærke sygeplejersker, der både kan li’ den komplekse sygepleje samt at udvikle og kvalitetssikre tæt på praksis – og som samtidig arbejder personcentreret og gerne har specialiseret viden om demens.
Som sygeplejerske på Kastanjehusene har du reference til en faglig leder og indgår i tværfagligt samarbejde med kollegaerne. Der er et tæt samarbejde med de andre sygeplejersker, hvor I sparrer og hjælper hinanden. Der er også løbende kompetenceudvikling og samarbejde med plejehjemslæger, Akutteamet, hospitaler, demensfaglige rådgivere med flere.
Kastanjehusene er et kommunalt plejehjem i De Gamles By på Nørrebro. Der er 91 boliger fordelt på tre huse med tre etager i hver. Kastanjehusene er ved at blive omdannet til specialiseret demensplejehjem, hvilket indebærer renovering af bygningerne, omfattende kompetenceudvikling, rekruttering af kollegaer med specialiseret viden og en ny beboersammensætning. Det er en stor udviklingsproces, så det er vigtigt, at du har mod på at være en del af det.
Ansvarsområder og opgaver
Helt konkret vil dine ansvarsområder og opgaver blandt andet bestå af
- Medicin og patientsikker medicinhåndtering i hele medicinkæden inkl. opdatering i FMK og Cura
- Oplæring af kollegaer i forbindelse med fleksibel opgaveoverdragelse af sygeplejeopgaver
- Tilrettelæggelse og koordinering af pleje, omsorg og aktivitet i samarbejde med beboere, evt. pårørende og kollegaer
- Tilrettelæggelse og varetagelse af komplekse plejeforløb
- Tovholder indenfor sygeplejefaglige områder fx medicin, hygiejne og sår
- Bidrage til løbende kvalitetsudvikling og udbredelse af værktøjer som triagering, TOBS, Blomsten, Demensligningen m.m.
- Bidrage til udvikling af Kastanjehusenes tværfaglige samarbejde, trivsel og godt arbejdsmiljø
- Vejledning af sygeplejestuderende i samarbejde med Sygeplejegruppen
På sigt er det muligt for dig at blive vidensperson på demensområdet, hvilket bl.a. indebærer arbejdet med at fremme personcentreret omsorg, understøtte brugen af socialpædagogiske og demensfaglige metoder, sikre fokus på forebyggelse/formidling/handling i forhold til magtanvendelse samt understøtte demensvejledere.
Dine kvalifikationer
Vi søger derfor en autoriseret sygeplejerske, der har viden om almen medicin, geriatri og palliation – gerne med specialiseret viden om demens. Derudover ønsker vi, at du går til dine opgaver med følgende mindset og kompetencer:
- En personcentreret og med en rehabiliterende tankegang
- Ansvarligt, struktureret og målrettet
- Med stor refleksionsevne – også i forhold til egen praksis
- Selvstændigt og ved at tage initiativ
- Innovativt med en positiv tilgang til opgaveløsningen
- Empatisk og som en god pædagogisk formidler
- Med gode relationelle kompetencer og stærke samarbejdsevner
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på fuld tid med weekendvagt hver 3.-4. uge. Helligdage dækker du i samarbejde dine sygeplejekollegaer i huset. Mødetiden vil primært være i tidsrummet kl. 8.00-17.00, fremmøde i aftenvagt og nattevagt kan varsles fx i forbindelse med oplæring af kollegaer.
Vi forventer tiltrædelse fra den 1. oktober 2026. Løn forhandles efter overenskomst og dine kvalifikationer, og der er mulighed for kompetenceudvikling. Vi indhenter straffeattest og tager reference i forbindelse med ansættelserne.
Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling på en kommunal enhed, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere om reference-tjek her.
Vil du vide mere?
Så ring til forstander Anita Haag på 24 87 90 45, hvis du har spørgsmål til stillingen (send gerne sms og du vil blive kontaktet). Du har også mulighed for at læse mere om Kastanjehusene på vores hjemmeside.
Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Samtaler afholdes den 19. august 2026.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.