Synlig og nærværende forstander til Plejecentret Aftensol på Nørrebro
Søg jobbet
Ser du en spændende ledelsesopgave i at skabe fælles retning og være en synlig leder dér, hvor praksis udfolder sig og i at balancere økonomiske rammer med faglige ambitioner og holde fast, når implementering kræver vedholdenhed? Motiveres du af at se beboere, pårørende og medarbejdere trives i en fælles opgave af værdig ældrepleje? Så læs videre.
På Aftensol får du mulighed for at stå i spidsen for et mindre, selvejende plejehjem med 43 beboere og driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Du bliver en del af en hverdag præget af høj sundhedsfaglig kvalitet, tætte relationer, nysgerrighed og samarbejde på tværs. Det bliver en vigtig ledelsesopgave at fastholde det, der fungerer godt og samtidig drive de forandringer, der skal udvikle Aftensol videre.
Vi har stærke værdier, der bygger på Frelsens Hærs kristne menneske– og livssyn med fokus på rummelighed, næstekærlighed og omsorg for hele mennesket. Det præger både hverdagen og den måde, vi udøver ledelse på. Med afsæt i beboernes ressourcer, ønsker og livshistorier arbejder vi for at skabe mest mulig livsglæde for den enkelte. Musik, sang og samarbejdet med frivillige er en naturlig del af livet på Aftensol og bidrager til et levende og meningsfuldt hverdagsliv for beboerne og deres pårørende.
Jobbet som forstander på Aftensol
Som forstander leder du Aftensol i tæt samarbejde med afdelingslederen og med ansvar for 45 faste medarbejdere fordelt på fem etager. Din opgave er at skabe de bedste forudsætninger for, at beboerne oplever en alderdom præget af mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed og selvbestemmelse. Du skal også sikre, at plejecentret er en attraktiv arbejdsplads med tillid til medarbejdere og ledelse, tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund samt høj faglig kvalitet og en velfungerende drift med tid til omsorg og nærhed.
På det helt overordnede plan har du ansvar for
- drift og økonomi
- faglig kvalitet og udvikling
- ledelse af ledere
- strategisk samarbejde med kommunen og bestyrelsen
- samarbejde med beboere, pårørende og frivillige
På den korte bane skal du skabe overblik og indsigt, forstå relationerne og bygge videre på det, der fungerer. Samtidig skal du sikre fremdrift i planlagte indsatser og være med til at skabe en økonomi i balance uden at gå på kompromis med den faglige kvalitet.
På den længere bane skal du skabe de bedste rammer for, at Aftensols samlede kompetencer og ressourcer kommer bedst muligt i spil både internt og i samarbejde med forvaltningen, så der bliver plads til at udvikle fagligheden, afprøve nye løsninger og fastholde den høje kvalitet.
Om dig - en forstander der leder ud af kontoret
Vi forestiller os, at du har en sundhedsfaglig baggrund, en lederuddannelse på diplom- eller masterniveau og gerne erfaring med at lede ledere. Se jobprofil her.
Du
- omsætter det strategiske samarbejde med kommunen og bestyrelsen til klar retning, tydelig prioritering og konsekvent opfølgning
- er synlig og nærværende i hverdagen blandt medarbejdere, beboere og pårørende og bruger praksis som afsæt for faglig refleksion, læring og udvikling
- arbejder systematisk med økonomi, prioritering og kvalitet og sikrer, at beslutninger bliver omsat til en velfungerende hverdag
- er anerkendende uden at være konfliktsky og tør gå ind i det, der kan være svært
- skaber rammer, hvor forskellige fagligheder, erfaringer og perspektiver bringes i spil til gavn for samarbejdet og opgaven
- indgår i dialogen med beboerne og pårørende respektfuldt og tydeligt og sikrer, at frivilliges engagement indgår som en styrke i hverdagen
Du arbejder bevidst med psykologisk tryghed og skaber rammer, hvor man kan være uenig, tale om fejl og lære af dem. Du behøver ikke have alle svarene, men du skal kunne facilitere dialoger, hvor andres faglighed og perspektiver bringes i spil.
Hvad vi tilbyder dig
Du får en nær ledelsesmakker i afdelingslederen og et professionelt samarbejde med en engageret bestyrelse. Du vil opleve administrativ og økonomisk støtte, der giver dig mulighed for at fokusere på ledelse, udvikling og den daglige drift, herunder samarbejde med en økonomikonsulent fra områdeforvaltningen i Københavns Kommune.
Du bliver en del af et stærkt fagligt set-up, hvor kvalitetsudvikling understøttes systematisk gennem kvalitetspartnerskabet med Københavns Kommune og en tilknyttet kvalitetssygeplejerske.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) tilbyder et struktureret on-boardingforløb, mulighed for coaching og målrettet kompetenceudvikling. Som en del af din opstart får du en erfaren forstander som mentor og bliver en del af en stærk ledergruppe på tværs af kommunen med adgang til relevante ledernetværk og løbende sparring. Læs mere her om dine udviklingsmuligheder og hverdagen som leder i SUF.
Løn- og ansættelsesforhold
Jobbet er på fuld tid og uden øvre arbejdstid. Tiltrædelse den 1. november 2026.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og forhandles efter kvalifikationer. Der indhentes referencer, straffeattest og gyldig autorisation ved ansættelse.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte bestyrelsesforperson Eva Marseilles på eva.marseille@frelsenshaer.dk eller 33 31 41 92 eller områdechef Ulla Callesen på XT2A@kk.dk eller 20 14 61 69 for yderligere oplysninger eller for at aftale et besøg.
Søg via linket senest fredag den den 4. september 2026
Vi forventer at holde 1. samtale fredag den 11. september og 2. samtale tirsdag den 22. september. Kandidater der går videre til 2. samtale, skal gennem et testforløb mellem samtalerne.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.