To medarbejdere (sygeplejersker/ergoterapeuter/SOSU-assistenter/pædagoger) til Københavns Kommunes demensrejsehold
Søg jobbet
Brænder du for at faciliterer praksisnær læring, og har du lyst til at blive en del af et team, der står for at understøtte og sikre den faglige kvalitet på demensområdet i Københavns Kommune?
Så er det det dig, vi har brug for.
Københavns Kommunes demensrejsehold har siden 2021 haft til formål at tilrettelægge og udføre praksisnære læringsforløb på almene plejehjem og demensplejehjem, når medarbejdere oplever svært håndterbare situationer med borgere med demens eller demenslignende symptomer, som er i mistrivsel.
Vi søger to medarbejdere, der vil bidrage til den fortsatte konsolidering af det faglige arbejde, der er opnået gennem rejseholdets første fire år, sammen med et nysammensat tværfagligt team.
Dine primære opgaver
- varetage læringsorienterede demensrejseholdsforløb i praksis
- foretage praksisnære observationer og analyser, når en borger med demens mistrives
- deltage i plejeopgaver og andre hverdagssituationer sammen med plejepersonalet med henblik på at yde praksisnær vejledning, faglig sparring og feedback
- understøtte enheder i at opstille praksisnære mål i kontakten med borgeren i hverdagen
- facilitere refleksionsmøder med kolleger, medarbejdere og ledere på kommunens enheder i konkrete rejseholdsforløb
- samarbejde med en bred vifte af tværfaglige kolleger i egen afdeling og på tværs af kommunens enheder
- bidrage til det fortløbende udviklingsarbejde internt i rejseholdsteamet og i samarbejdet med de demensfaglige rådgivere
I forløbene kan der forekomme opgaver, der strækker sig ind i en aftenvagt, når det er relevant for et borgerforløb.
Vi søger dig, der
- har en relevant grunduddannelse (fx sygeplejerske, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent eller pædagog)
- har solid praktisk erfaring med demensområdet og kendskab til de udfordringer, som personer med demens og plejepersonalet kan opleve i deres hverdag
- gerne har geronto-psykiatriske kompetencer
- har stærke kommunikative og pædagogiske kompetencer
- trives med samarbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer
- har lyst til både at arbejde selvstændigt og i kollegiale makkerskaber
- gerne har erfaring med praksisnær læring og undervisning af medarbejdere i pleje- og omsorgsfunktioner
- kan bidrage aktivt til de udviklingsprocesser og opgaver teamet og centret, som helhed varetager på demensområdet i Københavns Kommune
- har lyst til at være del af et nyetableret team og bidrage til et godt tværfagligt arbejdsfællesskab
- kan arbejde selvtilrettelæggende
Du vil have base i Center for Demens, Træning og Rådgivning med en bydækkende funktion og således bruge en stor del af din arbejdstid på kommunens driftsenheder, særligt på plejehjem og i hjemmeplejen. Du vil i hverdagen blive en del af en tværfaglig gruppe med fire rejseholdsmedarbejdere og fire demensfaglige rådgivere, som du vil have et nært samarbejde med om opgaver på enhederne.
Om os
Det samlede team i Center for Demens, Træning og Rådgivning består af 21 tværfaglige medarbejdere samt en leder, og vi holder til i dejlige lokaler i De Gamles By på Nørrebro.
Centrets øvrige medarbejdere tilbyder bl.a. individuel demensforløbskoordination til ny-diagnosticerede borgere, har specialiseret træning og rådgivningsforløb til grupper af mennesker med demens i den indledende fase og deres pårørende, arbejder for at skabe et demensvenligt samfund gennem brobygning til civilsamfundet, har en Inspirationslejlighed med demensvenlige hjælpemidler og tilbyder aktiviteter og samvær for personer og familier berørt af demens.
Organisatorisk er vi del af Center for Demens, Lindehusene, der også rummer Aktivitetscenter Huset for yngre personer med demens samt to demensenheder, Lindehusene A og B.
Vores fælles kerneopgave er at arbejde målrettet for at understøtte et selvstændigt, meningsfuldt og trygt liv for personer med demens og deres pårørende gennem fokus på fællesskab, personcentreret omsorg og en rehabiliterende tilgang. Vi vægter respekt, nærvær og involvering af det enkelte menneskes ressourcer højt og tilstræber at udvikle ny viden gennem kreativitet, vedholdenhed og samarbejde på tværs.
Du får et skræddersyet introduktionsforløb, bliver tilknyttet vores interne buddyordning, og der er gode muligheder for faglig kompetenceudvikling og sparring i hverdagen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Begge stillinger er på fuld tid. Den faste stilling er med tiltrædelse den 1. april 2026 og barselsvikariatet den 1. maj 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Lise Vestergaard på 24 52 44 53. Du er også velkommen til at komme forbi centret til en uforpligtende kop kaffe. Ring gerne i forvejen. Læs mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen her og om Center for Demens her.
Søg via linket senest fredag den 20. februar 2026
Vi holder 1. samtaler mandag den 23. februar og evt. 2. samtaler tirsdag den 24. februar.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.