Uddannelses- og onboardingansvarlig til plejehjemmet Møllehuset
Søg jobbet
Vil du være med til at uddanne fremtidens social- og sundhedsmedarbejdere og styrke læring og kompetenceudvikling på Møllehuset?
Vi søger en uddannelsesansvarlig kollega grundet omstrukturering. Der vil være en overlapningsperiode med oplæring og overdragelse. Stillingen kræver en relevant sundhedsfaglig baggrund samt bred viden om SOSU-elever og deres uddannelsesforløb.
Din rolle
Du får en central og tværgående funktion med ansvar for at sikre stærke og sammenhængende lærings- og udviklingsforløb for både SOSU-hjælper- og SOSU-assistentelever samt nye medarbejdere i plejen. Du bliver en nøgleperson i arbejdet med at skabe et læringsmiljø, hvor elever og medarbejdere udvikler sig fagligt, trives og oplever høj kvalitet i deres oplæring, introduktion og kompetenceudvikling. Du fungerer som bindeled mellem elever, medarbejdere, oplæringsvejledere, mentorer, ledelse og uddannelsesinstitutioner og har en vigtig koordinerende rolle på tværs af organisationen. Opgaverne spænder fra strategisk planlægning og udvikling til praksisnær sparring, opfølgning og støtte i hverdagen.
Stillingen er organisatorisk placeret i en stabsfunktion med reference til forstanderen, hvilket giver dig et tydeligt ledelsesmæssigt ophæng og mandat til at drive, koordinere og understøtte lærings- og kompetenceudviklingsindsatser på tværs af huset. Du arbejder tæt sammen med afdelingsledelsen, kvalitetssygeplejersken samt proces- og aktivitetslederen for at sikre fælles retning, kvalitet og udvikling.
Du har desuden en central rolle i onboarding af nye medarbejdere til plejen. Her er du medansvarlig for at sikre en professionel og sammenhængende introduktion af både afløsere, timelønnede og fastansatte medarbejdere. Du varetager selv dele af introduktionen og understøtter samtidig kolleger i deres rolle som mentorer for nye
medarbejdere. Du følger op på introduktionsforløb og bidrager til, at introduktionsprogrammer gennemføres systematisk og tilpasses den enkelte medarbejders erfaring og kompetenceniveau.
En vigtig del af opgaven er at bidrage til kompetenceafklaring af nye medarbejdere som grundlag for planlægning af relevante introduktions-, lærings- og udviklingsforløb. Du deltager aktivt i tilrettelæggelsen og understøttelsen af disse forløb i samarbejde med ledelse og øvrige relevante samarbejdspartnere. Du medvirker desuden til opgaveoverdragelse af sygeplejefaglige indsatser ved at understøtte, at medarbejdere gennemfører relevante mikrolæringsforløb og opnår de nødvendige formelle og reelle kompetencer til at varetage specifikke sygeplejeindsatser på en fagligt forsvarlig måde.
Dine opgaver omfatter bl.a.
- overblik over elevoptag
- fordeling af elever og sikring af gode oplæringsforløb
- omsætning af uddannelsesordninger til praksis
- sparring med oplæringsvejledere i afdelingerne
- planlægning og facilitering af læringsaktiviteter
- understøttelse af vejledere og mentorer i deres lærings- og introduktionsopgaver
- koordinering og opfølgning på introduktionsforløb for nyansatte medarbejdere
- kompetenceafklaring af nye medarbejdere og planlægning af individuelle læringsforløb
- introduktion af nye tiltag til ledere, medarbejdere og vejledere
- kommunikation og invitation til lærings- og introduktionsforløb
- understøttelse af mikrolæringsforløb og dokumentation af opnåede kompetencer
Om dig
Du er sundhedsfagligt uddannet og har en videregående uddannelse, gerne på diplomniveau. Du har solid viden om SOSU-uddannelserne og kan navigere sikkert i uddannelsesområdet. Du er en tydelig og struktureret formidler, der trives med koordinering, samarbejde og udvikling. Du møder både elever og medarbejdere med empati, respekt og forståelse og formår at understøtte læring og udvikling med afsæt i den enkeltes forudsætninger. Du har blik for både den enkelte opgave og det større fælles mål. Du arbejder helhedsorienteret og har forståelse for hele organisationen, så vi sammen kan planlægge, prioritere og skabe sammenhængende indsatser på tværs af funktioner. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra andre funktioner på et plejehjem, da det styrker forståelsen for hverdagen, samarbejdet og de forskellige faglige perspektiver i organisationen. Herunder gerne et solidt kendskab til Københavns Kommune, indsatskataloget, relevante vejledninger og instrukser på medicin- og dokumentationsområdet og brugen af Cura, relateret til dette.
Ansættelsesvilkår
Løn fastsættes efter gældende overenskomst, og aftale om opstart kan laves med dig. Stillingen er på 37 timer om ugen. Vagterne er dagvagter, og du har mulighed for indflydelse på, hvordan timerne planlægges. Vi håber, du kan starte den 1. august 2026 eller hurtigst muligt herefter.
Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling på en kommunal enhed, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Dette gælder ikke ved ansættelse på selvejende plejehjem. Læs mere om reference-tjek her.
Vil du vide mere?
Kontakt os for en snak om mulighederne hos os – du er også velkommen til en uformel kop kaffe. Ring til afdelingsleder forstander Iben Alsholm på 23 62 92 74 eller proces- og aktivitetsleder Jeanette Houvenaeghel på 24 46 08 77, hvis du vil høre mere. Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest fredag den 26. juni 2026
Vi holder samtaler løbende, men modtager ansøgninger helt op til fristen.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.