Udviklingsparat social- og sundhedsassistent til plejecenter Sølund
Søg jobbet
Bliv en del af vores dynamiske hus. Oplev fleksibilitet, kvalitet og hjertevarme på Sølund.
På Sølund inviterer vi en inspirerende og energisk social- og sundhedsassistent til at blive en del af vores engagerede team på et plejecenter i verdensklasse. Du skal have hjertet på rette sted, besidde både pondus, rygrad og formidlingsevner til at inspirere andre faggrupper.
Vi ønsker at skabe et hjem fyldt med varme, tryghed og fleksibilitet for vores beboere og en udviklende arbejdsplads med fokus på kompetenceudvikling. Som social- og sundhedsassistent bliver du nøglen til at højne fagligheden, kvalitetssikre plejen og koordinere sygeplejefaglige opgaver med dokumentation og effektive handleplaner.
Vi søger en person, der
- trives med at arbejde både selvstændigt og i teams, og sætter pris på samarbejde med dine dygtige kolleger på tværs af faggrupper
- er i stand til at identificere og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger, igangsætte handlinger, evaluere disse og sikre den nødvendige opfølgning
- er fagligt engageret og villig til at udvikle sig i et hus med fuld fart
- er en social- og sundhedsassistent med et stærkt fagligt fundament og passion for ældreområdet
- har gode kommunikations- og samarbejdsevner, og værdsætter at være en god kollega og rollemodel
- er opsøgende, engageret og klar til en udfordrende og omskiftelig hverdag
Med vores særlige DNA og strategiske målsætninger vil vi flytte arbejdspladsen til næste niveau. Vi bryder os ikke om at stå stille, men insisterer på, at rutiner, faglighed og mennesker kan udfolde sig endnu stærkere – dette gælder både ledere og medarbejdere. På Sølund har vi arbejdet hårdt for at skabe en tydelig vision for, hvad vi ønsker Sølund skal være for beboere, medarbejdere og lokalsamfundet på Indre Nørrebro. Hos os lever beboerne livet for fuld musik, og vi arbejder for at omsorg og nærvær sidestilles med sygeplejen for at sikre beboernes drømme og potentialer.
Klar til at foretage en forandring? Bliv en del af vores fremadstræbende vision.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med weekendvagt hver 3. weekend. Tiltrædelse den 1. november 2025 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere information
Du er velkommen til at ringe til afdelingsleder Rikke Boesen på 40 42 88 97 for at høre mere. Du kan også læse mere på vores hjemmeside.
Søg via linket senest fredag den 26. september 2025
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.