Udviklingssygeplejerske med speciale i geriatri og interesse for at undervise til musikplejehjemmet Sølund i hjertet af Nørrebro
Søg jobbet
Vi søger dig, der er passioneret for at forbedre ældreplejen og motiveres af udvikle andres kompetencer gennem praksisnær læring. Du har erfaring med geriatrisk sygepleje og palliation og har stærke IT- og dokumentationsevner. Hvis du kan genkende dig selv i det, så håber vi, at du har lyst til at være vores næste kvalitets- og udviklingssygeplejerske på plejecentret Sølund.
Hvem har vi brug for?
Du er uddannet sygeplejerske eventuelt med en videreuddannelse på diplom-, master- eller kandidatniveau og har erfaring fra geriatrien eller den kommunale ældrepleje.
Det er vigtigt for os, at du
- brænder for at udvikle den kliniske praksis tæt på beboerne
- har interesse og flair for at undervise, supervisere og vejlede kollegaer både i formelle og uformelle rammer
- evner at initiere og forestå mindre udviklingsprojekter med afsæt i den kliniske praksis på et plejecenter
- er vedholdende og tålmodig med at forandring er en proces, der nogle gange tager længere tid end forventet
- har viden eller interesse i sårpleje og demens herunder magtanvendelseslovgivningen
- besidder et godt overblik og arbejder struktureret, da du vil blive involveret i forskellige opgaver herunder være hands-on på sygeplejeopgaverne, når der er brug for det i huset
- har stærke samarbejdsevner, er loyal og professionel
Vi tilbyder dig
En engageret arbejdsplads, hvor mulighederne står åbne for den rette person. Vi arbejder med kompetenceudvikling af alle vores faggrupper, som foregår lige så meget i hverdagen som på kurser og temadage. Vi anvender tit arbejdsmetoden fra forbedringsmodellen PDSA.
Du refererer til forstanderen og bliver involveret i planlægning og strategi på tværs af huset bl.a. på møder med afdelingsledere, faglige koordinatorer og dine kollegaer i fagstaben. Vi har en god kultur for at drøfte og evaluere faglige indsatser og et stærkt fagligt arbejdsmiljø.
Desuden tilbyder vi gode kollegaer og et trygt arbejdsmiljø med plads til forskellighed.
Hvem er vi?
Plejecentret Sølund er et kommunalt plejehjem med 150 beboere, der bor fordelt på seks etager. Vi bor på Indre Nørrebro med udsigt over Sortedamsdosseringen.
Vi er et profilplejehjem med musikprofil og anvender musikken ikke kun i plejen, men også udadtil når vi inviterer lokalsamfundet indenfor. Vi har været officielle værter ved Distortion, Sankt Hans, Copenhagen Festival m.m.
Vi står foran et stort byggeri, hvor ”Det nye Sølund” forventes fuldstændig færdig i 2030, men det nuværende Sølund flytter ind i 1. etape i foråret 2027.
Vi tager udgangspunkt i Københavns Kommunes ældrepolitik gennem vores DNA: På Sølund skal beboerne leve livet for fuld musik.
Vi har social- og sundhedsassistenter og en erfaren gruppe af social- og sundhedshjælpere samt omsorgsmedarbejdere, som vi prøver at dygtiggøre på hver deres arbejdsområde samt sygeplejerske på næsten alle af vores seks etager.
Du kan læse mere om os her Plejecenter Sølund | Boliger til ældre i København.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt. Tiltrædelse snarest muligt.
Du bliver en del af fagstaben, der lige nu består af en uddannelsesansvarlig sygeplejerske og en kvalitetssygeplejerske.
Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling i kommunen, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Læs mere her
Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen og vores arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte kvalitets- og udviklingssygeplejerske Ida Hornshøj Kristiansen på 21 27 33 97 eller på mail ui56@kk.dk eller forstander Jessie Lykke på 20 53 50 28 eller på mail dg84@kk.dk.
Du kan også blive klogere på os ved at tjekke vores sociale medier på Facebook: Plejecentret Sølund og Aktivitetscentret Midtpunktet og Instagram: voreshverdag_soelund.
Søg via linket senest onsdag den 22. oktober 2025
Samtaler afholdes i slutningen af oktober.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk