Aktivitetscenter Solgaven Valby - det gode ældre-liv med synshandicap
Du er altid velkommen til at komme forbi og hilse på de andre borgere, mærke stemningen og tale med personalet om Solgaven er det rette tilbud for dig.
Du betaler et månedligt kontingent for at være med, hvilket giver dig adgang til alle de aktiviteter vi tilbyder.
Hvis du har behov for hjælp til transport står vi til rådighed for at finde den bedste løsning.
Det gode ældre-liv
med synshandicap
Centralt i København Syd ligger Solgaven Valby –
et moderne, specialindrettet plejehjem for blinde og
svagsynede.
Solgaven Valby kombinerer trygge rammer med faglig specialviden og et aktivt hverdagsliv. Her er plads til både fællesskab og privatliv, og det tætte samarbejde med borgere, pårørende og specialister er i fokus for at sikre selvstændighed og livskvalitet.
Aktivitetscentert Solgaven Valby er en selvstændig enhed på Solgaven Valby, som er indrettet med synshandicap for øje – her er ledelinjer, punktskrift og taktile mærker, og personalet har stor viden om, hvordan man skaber meningsfulde aktiviteter, som alle kan deltage i.
Aktiviteter
Her ser du eksempler på vores aktuelle aktiviteter:
- Stolegymnastik
- Træning på maskiner
- Kognetiv træning
- Gå-ture
- Vævning
- Håndarbejde
- hukommelsestræning
- Foredrag og kultur
- kryds og tværs
- Banko og quiz
- Musik arrangementer
- Udflugter og fester.
Beretning fra en bruger
Gitte har været fast gæst i fem år, og for hende er aktivitetscentert et frirum med både træning, håndarbejde og godt selskab. Hun deltager fast i træningsaktiviteterne, hvor instruktørerne beskriver øvelserne nøje, så alle kan være med, uanset synsevne.
“Det gør en kæmpe forskel, at vi ikke bare skal følge med visuelt. Her bliver øvelserne forklaret, og det gør, at jeg kan være med og får rørt mig.”
Det kreative værksted er et andet højdepunkt, hvor Gitte nyder at arbejde med håndarbejde og dele ideer og teknikker med andre.
“Det betyder rigtig meget, at jeg stadig kan bruge mine hænder og være kreativ. Det gør hele tilværelsen lidt sjovere.”
Fællesskabet i aktivitetscenteret er noget helt særligt. Her skal man ikke forklare sig. Alle har et synshandicap, og det skaber en naturlig forståelse og tryghed.
“Her skiller jeg mig ikke ud – jeg er en del af fællesskabet. Jeg har fået nye relationer og venskaber, som betyder meget. Jeg går altid herfra i bedre humør, end da jeg kom. Derfor vil jeg også varmt anbefale alle med synshandicap at komme på Aktivitetscenteret Solgaven Valby. Det har virkelig gjort en forskel for mig socialt. Her bliver man mødt med forståelse og omsorg.” citat: Gitte om Aktivitetscenteret Solgaven i Valby.
Et godt valg for dig med synshandicap
Aktivitetscenter Solgaven Valby er Danmarks specialiserede aktivitets- og botilbud til blinde og svagsynede ældre. Aktivitetscenter Solgaven Valby tilbyder en tryg, aktiv og værdig hverdag med personale, der har specialuddannelse i ledsageteknik, måltidsteknik, mobilitet og kommunikation med synshandicappede. Aktivitetscenter Solgaven Valby forebygger ensomhed, fremmer fysisk og mental sundhed og understøtter selvstændighed – også når synet svigter.
Aktivitetsplan
Hver måned udarbejder vi en ny aktivitetsplan. Som bruger af aktivitetscenteret er du i høj grad med til at bestemme og definere hvad der skal i aktivitetsplanen. Vi prøver altid at imødekomme og muliggøre medlemmernes ønsker.