Københavns Kommune

Bliv vagtplanlægger på Ørestad Plejecenter – og få det hele til at gå op!

Søg jobbet

Område
Øvrige
Ansøgningsfrist
Arbejdstid
Fuldtid
Jobtype
Fastansættelse

Vi søger en kollega, som får ansvaret for vagtplanlægningen for ca. 60 medarbejdere fordelt på fire teams.

Du vil arbejde tæt sammen med teamlederne i det daglige og indgå i et team med en administrativ medarbejder, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen. Dit arbejdskontor vil være i nær tilknytning til teamlederne, men også tæt på beboere og plejepersonale, hvilket skaber en dynamisk arbejdsdag med korte beslutningsveje.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Funktionen som vagtplanlægger vil være 20 timer/uge i 2026 og 15 timer/uge i 2027. De resterende timer planlægges sammen og kan evt. afvikles i plejen. Du kunne også være en dele-vagtplanlægger, dvs evt være vagtplanlægger på et andet plejehjem også.

Skab struktur, trivsel og kvalitet

Som vagtplanlægger er det din fornemmeste opgave at kunne arbejde selvstændigt og være åben for nye opgaver og idéer. Du har erfaring med ledelse og gerne en sundhedsfaglig eller administrativ baggrund, og du har erfaring med vagtplanlægning, overenskomster og arbejdstidsregler på det døgndækkende område.

Du trives med mange samarbejdspartnere og kontakter i løbet af dagen.

Derfor skal du vælge en arbejdsplads med mening og stærkt fællesskab

Hos os får du mulighed for at bringe dine planlægningskompetencer i spil i en organisation, hvor struktur, overblik og samarbejde er afgørende for at skabe tryghed og stabilitet for både beboere og medarbejdere.

Vi tilbyder til gengæld et udfordrende og udviklende arbejde i en organisation med fokus på høj faglighed og godt arbejdsmiljø. Du bliver en del af et stærkt og varmt kollegaskab, og vi har den fælles kerneopgave at danne ramme om et hus med livsglæde, tryghed og trivsel samt bæredygtighed for dem, som bor, arbejder eller kommer på besøg i huset.

Skab samarbejde, struktur og gode forløb 

Din primære opgave bliver i samarbejde med teamlederne at sikre en fremadskuende og effektiv vagtplanlægning, der er i overensstemmelse med arbejdstidsregler og overenskomster. 

Du skal have det overordnede overblik over vagtplanerne og kunne støtte teamlederne i bedst mulig planlægning og optimalt ressourceforbrug samt kontrollere at ferie, afspadsering mv. bliver afholdt rettidigt. 

Vi håber derfor, at du kan sige 'ja' til disse udsagn 

  • Jeg har erfaring med ledelse/vagtplanlægning og forstår balancen mellem den økonomiske ramme, den nødvendige kvalitet og hensynet til medarbejdernes private behov, når planerne skal lægges
  • Jeg er god til at kommunikere og samarbejde på tværs og kan gå i dialog med både ledere og medarbejdere på en god og imødekommende måde 
  • Jeg er rutineret IT-bruger, og jeg kan hurtigt sætte mig ind i nye systemer og devices – fx Københavns Kommunes vagtplanlægningssystem (KAS) og Cura 

Læs mere om hverdagen hos os.

Ansættelsesvilkår 

Du bliver ansat efter den gældende overenskomst, og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer. Arbejdstiden er hverdage i dagtimerne, og vi håber, du kan starte snarest muligt. Opgaven med vagtplanlægning kan i et aftalt omfang løses som hjemmearbejde efter dit ønske.

Mere information

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forstander Marie Nicolaisen på 21 56 18 74.

Søg via linket senest onsdag den 10. juni 2026

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.