Driv den faglige udvikling og kvalitet på Dronning Ingrids Hjem – bliv vores nye kvalitetssygeplejerske
Søg jobbet
Vil du være med til at løfte kvaliteten og udvikle sygepleje og omsorg på vores plejehjem til glæde for vores beboere. På Dronning Ingrids Hjem søger vi en kvalitetssygeplejerske, der vil sikre systematisk kvalitetsudvikling, høj faglighed og patientsikkerhed.
Vi har omstruktureret og søger derfor en kvalitetssygeplejerske, der brænder for at løfte faglighed, kvalitet og praksis.
Dronning Ingrids Hjem er et stort hus med fire afdelinger. På hver afdeling er der ansat en afdelingsleder, en sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere samt afløsere i weekender og ved behov.
Med udgangspunkt i de overordnede rammer og mål fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) samt lokale indsatser og kvalitetsmål kommer du at udvikle, prioritere og omsætte kvalitetsarbejdet i praksis. Hvis det lyder voldsomt, skal du ikke fortvivle, for du har samarbejdspartnere ved din side. Du vil referere til Malene, som er forstander. Sammen med Malene og afdelingslederne Brian, Katrine, Tine og Jeanne understøtter du hele kvalitetsarbejdet.
Du får også et tæt samarbejde og sparring med vores sygeplejersker, ligesom du deltager i netværk på tværs af plejehjem.
Med fleksibilitet planlægger du dit arbejde, så det er relevant og praksisnært for kvalitetsopgaver og beboerforløb med fokus på at understøtte vores mål og sikre, at det bliver praksisnært.
Om dig
For at lykkes i rollen som kvalitetssygeplejerske leder vi efter dig, der har et stort engagement og stor erfaring indenfor ældreområdet. Du vil gerne tage ansvar for at fastholde og udvikle kvalitet praksisnært tæt på beboere og medarbejdere, og du trives med både at vejlede og inspirere kolleger. Du arbejder anerkendende og løsningsorienteret. Du samarbejder med forstander, afdelingsledere og medarbejdere om projekter både lokalt og på tværs af SUF for at højne praksis i huset. Om muligt er du uddannet indenfor forbedringsarbejdet og kan arbejde faciliterende og lærende med forandringsprocesser.
Her er nogle bud på dine opgaver:
- Utilsigtede hændelser
- Audits
- Triagering
- Undervisning
- Praksisnær læring, refleksion og videndeling med afsæt i kvalitetsarbejdet
- Igangsætte og følge op på kvalitetsforbedrende indsatser
- Understøtte implementeringen af tiltag fra Københavns Kommune og relevante handleplaner
- Kvalitetssikre sundheds- og omsorgsfaglig dokumentation og medicinhåndtering
- Udvikle og opdatere retningslinjer, procedurer og instrukser
Selvejende institution i grønne omgivelser og godt arbejdsmiljø
Dronning Ingrids Hjem er en selvejende institution, som har driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Vi ligger i dejlige grønne omgivelser tæt på Vestre Kirkegård og Valbyparken. Her er gode gratis parkeringsforhold, og bus og tog er tæt på.
Vi har 138 beboere fordelt på fire etager med fælles opholds- og spisestuer.
Vi har aktivitetsmedarbejdere ansat, fasttilknyttede terapeuter og plejehjemslæger. Vi har vores eget produktionskøkken, som laver økologisk og CO2-venlig mad til husets beboere.
Vi har desuden fokus på faglighed, kvalitet og værdier og giver mulighed for, at alle kan deltage i faglige arbejdsgrupper og arbejdsgrupper til forbedring af arbejdsmiljøet.
Læs mere Om Dronning Ingrids Hjem | Boliger til ældre i København
Ansættelsesvilkår
Vi vil gerne tilbyde dig en fuldtidsstilling med start den 1. oktober 2026 – eller snarest derefter. Vi respekterer naturligvis planlagt ferie.
Løn- og arbejdsforhold efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen? Så skal du endelig ringe til forstander Malene Rübner-Petersen på 30 55 40 02 eller e-mail EZ8L@kk.dk.
Du er også altid velkommen forbi til en kop kaffe og en rundvisning, hvis vi aftaler det.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest mandag den 17. august 2026
Vi holder samtaler torsdag den 20. august 2026.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.