Nærværende afdelingsleder til Center for Demens – Lindehusene
Søg jobbet
Er du optaget af et inkluderende og demensvenligt hverdagsliv?
Brænder du for at lede og være kulturbærende for en personcentreret omsorgskultur?
Så er du måske vores nye afdelingsleder.
Københavns Kommune har store ambitioner på demensområdet. Som ny afdelingsleder i vores demenscenter vil du få mulighed for sammen med resten af ledergruppen at være med til at udvikle vores fælles organisation, som rummer tilbud til mennesker med en demenssygdom i alle dets faser, og som udover gode tilbud til borgere og pårørende skal opsamle og formidle viden om demens i Københavns Kommune og også bredere.
Du bliver en vigtig medspiller i at bidrage til, at vi lykkes med vores fælles kerneopgave til et demensvenligt og inkluderende hverdagsliv for personer med demens og deres pårørende gennem fokus på viden og fællesskab med afsæt i en personcentreret og rehabiliterende tilgang.
Vi vægter respekt, nærvær og involvering af det enkelte menneskes ressourcer og tilstræber at udvikle viden og tilbud af høj faglig kvalitet gennem samarbejde på tværs.
Hvem er du og hvad er opgaven?
De skønne mennesker, der bor her i B-Huset er meget afhængige af de rammer, som vi og medarbejderne sætter – og hos os har medarbejderne valgt at arbejde særligt med demens, fordi det er en opgave som både er meget givende og udfordrende rent menneskeligt og fagligt.
Vi søger en afdelingsleder, som skal skabe struktur, stabilitet og højne fagligheden i en hverdag, så medarbejdernes engagement til stadighed skaber en tryg og meningsfuld hverdag for de mennesker, der bor her.
En borger, der bor i B-Huset giver udtryk for sit syn på kendetegnene ved en god leder: 'En god leder skal være menneskelig og være sig selv i alle situationer. Det er vigtigt at lederen har erfaring. En god leder inddrager og lytter til personalet i stedet for at bare sige, hvad de skal gøre. Er nærværende i medarbejdernes arbejde i afdelingen'.
I dagligdagen skal du trives med at være en synlig leder, der evner spændet imellem både at være tæt på borgere, pårørende, og medarbejdere, og samtidig kan arbejde med strategisk ledelse. Du skal være bevidst om din rolle som leder, når du bliver en del af en stor, politisk styret organisation, der konstant er i bevægelse.
Vi ønsker os, at du
- har blik for arbejdsfællesskaber og den enkelte medarbejder, og vil udvikle dem til gavn for opgaveløsningen
- evner at prioritere og uddelegere opgaver
- kan understøtte og organisere aktiviteter ud fra en hverdagsrehabiliterende tilgang
- evner at gå forrest, også når det er svært
- evner at bedrive ledelse i et dobbeltperspektiv og har blik for trivselsprocesser
Vi forestiller os, at du har følgende faglige kompetencer
- en relevant sundhedsfaglig uddannelse gerne ergoterapeut eller sygeplejerske.
- ledererfaring gerne fra demensområdet
- har en diplom i ledelse, eller har mod på det
- har gode relationelle kompetencer
- har erfaring fra en politisk styret organisation og forståelse for medarbejdernes rammer og vilkår
- trives med ledelsessamarbejde på tværs af fagligheder og opgaver
- har organisatorisk blik og forståelse
Hvad tilbyder vi?
Du vil referere til forstanderen, og vil blive en del af en ledergruppe med fire andre afdelingsledere med forskellige faglige baggrunde og erfaring. Der er en vagtplanlægger tilknyttet. Du vil arbejde tæt sammen med afdelingslederen i A-Huset i forhold til fælles strategier for faglig ledelse, trivsel, samarbejde, rekruttering, aktiviteter m.m. Du vil blive tilbudt ledernetværk med andre afdelingsledere i forvaltningen. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har vi et fælles ledelsesgrundlag, der netop er blevet justeret her i efteråret 2025. Det er fundamentet for et nyt ledelsesudviklingsprogram, som du vil blive en del af. Læs mere om ledelsesgrundlaget her.
Hvem er vi?
Center for Demens – Lindehusene er en organisation i udvikling med fire unikke afdelinger med specialviden indenfor forskellige faser af et demensforløb. Vi holder alle til i de gamles by på Indre Nørrebro.
- Center for Demens – Træning og Rådgivning (visiteret træningstilbud, demensforløbskoordination, pårørendetilbud og brobygning med civilsamfund, Organisatorisk Demensfaglig Rådgivning og Demensrejseholdsforløb)
- Center for Demens – Aktivitetscenter Huset (for yngre med demens)
- Center for Demens – Lindehusene Afdeling A (27 boliger for yngre med demens)
- Center for Demens – Lindehusene Afdeling B (32 boliger for mennesker med demens over 65 år)
Hvis du er interesseret i at vide mere om os, inden du søger stillingen, kan du med fordel læse om os på vores hjemmeside.
Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. januar 2026. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Vi indhenter referencer og straffeattest på ansøgere, der kommer i betragtning til at blive tilbudt ansættelse.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte forstander Lone Vistisen på 23 28 66 51/db6v@kk.dk. Du er også velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en rundvisning.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Søg via linket senest torsdag den 30. oktober 2025
Vi holder 1. samtaler tirsdag den 4. november og 2. samtaler torsdag den 13. november. Kandidater, der går videre til 2. samtale, skal gennemføre et testforløb mellem 1. og 2. samtale.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.