Vi har til huse i nyistandsatte bygninger i den grønne oase De Gamles By på Indre Nørrebro. Alle vores boliger har højt til loftet og sprossede vinduer i en charmerende, gammel stil.
I afdeling A bor 27 beboere, der alle primært er under 65 år. Afdeling B er vores skærmede demensafdeling, og her bor 32 beboere.
I Center for Demens, Lindehusene ser vi det som vores vigtigste opgave at støtte borgere med demens og deres pårørende i at leve et så selvstændigt, meningsfuldt og trygt liv som muligt i alle faser af forløbet.
Gennem fællesskab, personcentreret omsorg og en rehabiliterende tilgang bidrager vi til livskvalitet.
Vi vægter respekt, nærvær og involvering af det enkelte menneskes ressourcer højere end noget andet og tilstræber at udvikle ny viden gennem kreativitet, vedholdenhed og tæt samarbejde på tværs.