PLEJECENTER

Fælledgården

Praktisk information

Billede
Notesblok og kuglepen

Praktisk information

Find forskellige praktiske informationer om indflytning, dine udgifter og livet på Fælledgården.
ØKONOMI
Dine udgifter

Når du bor på plejehjem, betaler du husleje, indskud, el, vand og varme.

Du har også mulighed for at købe en servicepakke, som blandt andet indeholder mad, vask, rengøringsartikler osv.  

Læs mere om dine udgifter Fælledgården

Besøg

Din bolig på Fælledgården er dit eget hjem. Din familie og venner er derfor altid velkomne til at komme på besøg.

Dine pårørende kan købe mad i Fælledgårdens café eller bestille mad i afdelingen mod betaling.

Frisør og fodterapeut
Frisør

Fælledgården har en frisørsalon, hvor en selvstændig frisør holder til. Du betaler selv for behandling.

Du kan bestille tid hos frisøren på telefon: 23 23 57 78

Din kontaktperson og personalet kan også hjælpe dig med at bestille tid.

Fodterapeut

Fælledgården har en aftale med en fodterapeut. Fodterapeuten kommer efter aftale, og behandlingen foregår i din egen bolig. Du betaler selv for behandling.

Du kan bestille tid hos fodterapeuten på telefon: 50 70 02 82

Din kontaktperson og personalet kan også hjælpe dig med at bestille tid.

Fuldmagter

Det kan være en god idé at give en af dine pårørende en fuldmagt til fx at læse din Digitale Post, betale din regninger og lignende, hvis du ikke længere selv kan dette.

Læs mere om fuldmagter

Indflytning

En bolig på Fælledgården er din egen bolig. Du har derfor selv ansvar for at betale husleje, indskud, el, varme, licens m.m., og du medbringer selv de møbler, billeder, lamper, tv, radio, gardiner osv., som du skal bruge.

Du skal også tage en dyne og en hovedpude med, som kan vaskes. Der er plejeseng og loftslift i lejligheden.

Du står selv for at flytte ind i boligen, indrette den, hænge gardiner op m.m.

Du kan dog søge kommunen om hjælp til flytning, hvis du ikke har nogen pårørende, der kan hjælpe dig, eller hvis du ikke har råd til at betale for et flyttefirma.

Når du har accepteret boligen, får du udleveret indflytningsmateriale.

Lejekontrakt og boligselskab

Boligerne på Fælledgården udlejes og administreres af boligselskabet KAB.

KAB sender en lejekontrakt til dig, som du skal underskrive. KAB sørger også for, at din bolig er istandsat og gjort rent, inden du flytter ind. 

KAB står for alle fysiske forhold i forbindelse med boliger undtagen hjælpemidler.
 
Du kan kontakte KAB på:

E-mail: ek-faelledgaarden@kab-bolig.dk
Telefon: 39 13 51 02

Ved personlig henvendelse kan du møde op på ejendomskontoret på Fælledgården, der har åbent mandag til fredag kl. 10.30-12.00.

Meld flytning

Du skal senest melde flytning til Folkeregistret fem dage efter, du er flyttet ind i din nye bolig.

Fælledgården vil gerne hjælpe dig med at melde flytning, hvis du ønsker det.

Meld selv flytning her

Vælg læge

Du kan vælge at beholde din egen læge. Du kan også vælge den læge, der er tilknyttet Fælledgården.

Vi anbefaler Fælledgårdens læge, der kommer fast én gang om ugen.

Læs, hvordan du skifter læge

Tv og internet

Du skal selv sørge for abonnement på tv og internet. På Fælledgården er Parknet udbyder.  

Kontaktperson og indflytningssamtale 

Når du flytter ind på Fælledgården, får du en kontaktperson på din afdeling.

Du aftaler sammen med din kontaktperson, hvilken form for hjælp og pleje du har brug for.

Alle beboere har en kontaktperson – dog kan det forekomme, at man skifter kontaktperson. 
 
Indenfor de første fire uger, efter du er flyttet ind, vil kontaktpersonen og afdelingens leder invitere dig til en indflytningssamtale. Samtalen handler om, hvordan det går, og om der er noget, du har brug for, at vi gør anderledes. 
 
Dine pårørende meget velkomne til at deltage i samtalen, hvis du ønsker det.

Klippekort: Ekstra hjælp eller tid med en medarbejder

Som beboer på Fælledgården får du et såkaldt 'klippekort', der giver dig ret til en halv times ekstra hjælp eller tid med en medarbejder hver uge. Du bestemmer selv, hvordan du vil bruge den halve time.

Læs mere og få idéer til, hvad du kan bruge dine klip på

Pårørende: Om samarbejdet

På Fælledgården vil vi meget gerne samarbejde med dine pårørende. 

Dine pårørende kender dig og det liv, du hidtil har levet. De kan derfor være med til at sikre, at du fortsat kan leve det liv, du ønsker. Dine pårørende er altid velkomne i Fælledgården.  
 
Hver tredje måned afholder vi en tværfaglig konference blandt nogle af vores fagpersoner, hvor vi inviterer dig og evt. dine pårørende med. Du bestemmer, om dine pårørende skal deltage.

Du og dine pårørende kan til konferencerne tale med de forskellige fagpersoner, som bidrager til hverdagens pleje og omsorg.

De øvrige deltagere i konferencen er din kontaktperson, afdelingens sygeplejerske, afdelingens fysioterapeut/ ergoterapeut og Fælledgårdens diætist.

Tandlæge: Omsorgstandplejen

Fælledgården har sin egen tandklinik, hvor Omsorgstandplejen holder til.

Alle beboere i Fælledgården har ret til at bruge Omsorgstandplejen. Du skal tilmelde dig ved en medarbejder i afdelingen.

Omsorgstandplejen vil sørge for, at dine tænder og proteser bliver undersøgt regelmæssigt og bliver behandlet, når du har brug for det.

Læs mere om Omsorgstandplejen

Testamente: Pleje-, livs- og behandlingstestamente

Det kan være en god idé at lave et plejetestamente, et livstestamente og/eller et behandlingstestamente. 

Plejetestamentet er vejledende og beskriver, hvordan du gerne vil leve dit liv, hvis du en dag ikke længere selv er i stand til at give udtryk for det. 

Livs- og behandlingstestamenterne handler om dine ønsker for behandling for sygdom. 

Hvis du har lavet et pleje-, livs- eller behandlingstestamente, er det en god idé at fortælle plejehjemmet om det, når du flytter ind.

Dødsfald/fraflytning

Fælledgården har en pjece, der giver praktisk vejledning i forbindelse med dødsfald.

Pjecen udleveres af en medarbejder i afdelingen.

Ved eventuelle spørgsmål kan administrationskontoret også kontaktes på telefon: 39 13 51 00

KAB opsiger lejemålet ved dødsfald. Der er en måneds opsigelsesvarsel.