Praktisk information om Fælledgården
Fakta om Fælledgården
2100 København Ø
Boliger
Fold alle ud
Om boligerne
Boligerne på Fælledgården har forskellige størrelser. Boligerne er på cirka 41 til 76 kvm.
Vores boliger er primært på to værelser og et stort badeværelse med gulvvarme. Næsten alle boliger har egen altan.
Der er trægulve i boligerne, et lille tekøkken med køleskab, klædeskabe og vægplads til ophængning af fx billeder.
Boligerne har handicapvenlige faciliteter som skydedøre og brede døråbninger, der gør det let at færdes i og omkring boligen. Der er også elevator til alle etager. Der er loftlifte i alle boliger og mulighed for at opsætte et vaske-tørre-toilet.
Tv og internet
Du skal selv sørge for abonnement på tv og internet. På Fælledgården er Parknet udbyder.
Husleje og økonomi
På Fælledgården skal du betale indskud, husleje, el, vand og varme til KAB.
Husleje: 6.250 - 9.120 kr.
Indskud: ca. 37.000 kr.
Huslejen er inkl. elektricitet og vinduespudsning.
Indskud og husleje afhænger af størrelsen på lejligheden. Huslejepriserne er vejledende, og ændringer kan forekomme. De fleste af vores boliger har en husleje på 6.250 - 6.650 kr. Den dyreste husleje er på 9.120 kr.
Varme bliver afregnet efter forbrug. Regn med ca. 330-400 kr. om måneden.
Du skal selv søge om boligstøtte til huslejen og om lån til at betale indskud. Såfremt du ingen pårørende har til at hjælpe, er du velkommen til at kontakte os.
Læs mere om husleje, boligstøtte og lån til indskud
Du kan også købe en servicepakke. Læs om servicepakken under overskriften 'Tilbud'.
Betaling af regninger
Du er selv ansvarlig for at betale dine regninger. Vi vil dog gerne hjælpe dig med at tilmelde dine regninger til PBS, så betalingen foregår automatisk.
Plejehjemmets medarbejdere påtager sig ikke at administrere din økonomi.
Parboliger
Fem af vores boliger er parboliger.
Lejekontrakt og boligselskab
Boligerne på Fælledgården udlejes og administreres af boligselskabet KAB.
KAB sender en lejekontrakt til dig, som du skal underskrive. KAB sørger også for, at din bolig er istandsat og gjort rent, inden du flytter ind.
KAB står for alle fysiske forhold i forbindelse med boliger undtagen hjælpemidler.
Kontakt KAB (kab-bolig.dk)
Husdyr
Det er ikke tilladt at holde husdyr, men gæster må gerne tage hund med på besøg.
Besøg
Din bolig på Fælledgården er dit eget hjem. Din familie og venner er derfor altid velkomne til at komme på besøg.
Indflytning
En bolig på Fælledgården er din egen bolig. Du har derfor selv ansvar for at betale husleje, indskud, el, varme, licens m.m., og du medbringer selv de møbler, billeder, lamper, tv, radio, gardiner osv., som du skal bruge.
Du skal også tage en dyne og en hovedpude med, som kan vaskes. Der er plejeseng og loftslift i lejligheden.
Du står selv for at flytte ind i boligen, indrette den, hænge gardiner op m.m.
Når du har accepteret boligen, får du udleveret indflytningsmateriale.
Fraflytning og dødsfald
Fælledgården har en pjece, der giver praktisk vejledning i forbindelse med dødsfald.
Pjecen udleveres af en medarbejder i afdelingen.
KAB opsiger lejemålet ved dødsfald. Der er en måneds opsigelsesvarsel.
Tilbud
Fold alle ud
Servicepakke
Du har mulighed for at købe en servicepakke, som blandt andet indeholder mad, vask, rengøringsartikler osv.
Når du flytter ind, aftaler du med os, hvilke ydelser du ønsker. Det er frivilligt, om du vil købe ydelserne.
Klippekort
Klippekortet er en ordning, der giver dig mulighed for at få en halv times ekstra hjælp og støtte om ugen.
Rens og strygning af tøj
Du kan tilkøbe rens og strygning af tøj i forbindelse med vask.
Frisør og fodterapeut
Frisør
Fælledgården har en frisørsalon, hvor en selvstændig frisør holder til. Du betaler selv for behandling.
Du kan bestille tid hos frisøren på telefon: 23 23 57 78
Din kontaktperson og personalet kan også hjælpe dig med at bestille tid.
Fodterapeut
Fælledgården har en aftale med en fodterapeut. Fodterapeuten kommer efter aftale, og behandlingen foregår i din egen bolig. Du betaler selv for behandling.
Du kan bestille tid hos fodterapeuten på telefon: 50 70 02 82
Din kontaktperson og personalet kan også hjælpe dig med at bestille tid.
Omsorgstandpleje
Omsorgstandplejen har en tandklinik på Fælledgården.
Alle beboere i Fælledgården har ret til at bruge Omsorgstandplejen. Du skal tilmelde dig ved en medarbejder i afdelingen.
Omsorgstandplejen vil sørge for, at dine tænder og proteser bliver undersøgt regelmæssigt og bliver behandlet, når du har brug for det.
Kontaktperson og indflytningssamtale
Når du flytter ind på Fælledgården, får du en kontaktperson på din afdeling.
Du aftaler sammen med din kontaktperson, hvilken form for hjælp og pleje du har brug for.
Alle beboere har en kontaktperson – dog kan det forekomme, at man skifter kontaktperson.
Indenfor de første fire uger, efter du er flyttet ind, vil kontaktpersonen og afdelingens leder invitere dig til en indflytningssamtale. Samtalen handler om, hvordan det går, og om der er noget, du har brug for, at vi gør anderledes.
Dine pårørende meget velkomne til at deltage i samtalen, hvis du ønsker det.