Måltider på Tingbjerghjemmet
På Tingbjerghjemmet sætter vi en stor ære i at lave bæredygtig mad fra bunden af friske og hovedsageligt økologiske råvarer, der er klimavenlige og i sæson.
Vi laver klassikere, der er grønnere og mere klimavenlige. Det er alt fra de velkendte frikadeller og tarteletter med høns i asparges til udenlandsk inspireret mad og hjemmelavet pizza.
Vi gør meget ud af, at vores mad og måltider minder om det, du tidligere har været vant til at spise. Vi laver dog også mad fra det mere moderne køkken.
Det betyder meget for os, at maden er velsmagende og serveret indbydende. Både køkkenfolk og plejepersonale gør sit for, at du vil få den bedste spiseoplevelse.
Vi har høj faglighed i køkkenet og kan derfor tilbyde rigtig stor variation i menuplanen.
Forslag til menuen er velkomne
For de fleste er maden dagens højdepunkt. Derfor er det vigtigt for os, at du har indflydelse på, hvad du får at spise, da vi tror på, at det gør din hverdag bedre.
På beboerdemokratimøder er du og de andre beboere meget velkomne til at komme med forslag til menuen. Vi vil så vidt muligt forsøge at tilgodese ønskerne.
Spis sammen med andre eller i din bolig
Mange beboere vælger at spise sammen, da det er rigtig hyggeligt. Vi dækker borde og går højt op i at skabe en behagelig stemning omkring måltidet.
Du bestemmer selv, om du vil spise sammen med de andre beboere i vores fælleslokaler, eller om du vil spise din mad i din egen bolig.
Menuplan
Det får du at spise og drikke
Vis alle
Hovedmåltider
Morgenmaden består af vores hjemmelavet friskbagte brød, hertil marmelade og ost. Du kan også få forskellig grød, mejeri- samt morgenmadsprodukter. I weekender kan du få blødkogte æg og juice samt dejlige, nybagte boller.
Frokosten består af hjemmebagt rugbrød (med og uden kerner), koldt pålæg og indimellem også lune retter. Flere gange om ugen kan du også få lidt frugt. Vi serverer frokosten på fade, så du selv kan vælge, hvad og hvor meget du ønsker at spise. På fredage laver køkkenet frisksmurt smørrebrød med en sodavand eller øl og snaps til.
Aftensmaden består af en varm hovedret og enten en forret eller dessert serveret på fade. Maden er varieret og er både retter med kød, fisk, uden kød og retter med indmad. Hvis du ikke er til fisk og indmad, kan du få en alternativ ret. Du kan få kartofler hver dag, også når der er ris eller pasta. Vi serverer også grønt i sæson, som passer til den enkelte ret.
På hverdage serverer vi den kolde mad til frokost og det varme måltid til aften. I weekender serverer vi det varme om dagen og kolde til aften. Alle måltider af ernæringsmæssigt afstemt dine behov.
Mellemmåltider
Vi serverer forskellige mellemmåltider i løbet af dagen. Mellemmåltiderne kan fx være proteindrik, kage, fromage, kiks og brød med ost.
Drikkevarer
Du kan få følgende drikkevarer: vand og mælk. Hvis du ønsker øl, vand, eller vin (ud over fredag og på planlagte dage), skal du selv købe det.
Mad til særlige lejligheder
Når du har fødselsdag, bestemmer du kagen til kaffen og den varme mad.
Ved alle højtider laver vi traditionel, dansk mad, som vi gør ekstra meget ud af. Vi holder både påske- og julefrokost.
Er du ikke hjemme hos dine pårørende juleaften, skal du selvfølgelig ikke snydes for en lækker julemiddag med både flæskesteg og juleand og alt, der hører til. Vi holder også nytårsfest med festlig middag.
Særlige diæter
Vi tager højde for individuelle behov ved fx sygdom. Du kan få en speciel diæt, hvis du for eksempel har allergi, er i dialyse eller har tygge-synkebesvær.
Nogle diæter, fx ved fødevareallergi, tilbydes, når en læge har anbefalet det. Har du specielle ønsker til kosten såsom halal eller vegetarmad, er det også muligt at få det.