Om os

Om os
Klarahus’ værdier og visioner tager udgangspunkt i Københavns Kommunes ældrepolitik, som understreger, at du skal have frihed til at leve det liv, du selv ønsker.
Vi arbejder særligt ud fra følgende tre fokusområder:
1. Du og de andre beboere er i centrum
Det betyder, at vi gør os umage med at lytte til dig og de andre beboere og med at skabe løsninger sammen med jer.
Vi ved, at mennesker er forskellige, og at du og de andre beboere derfor naturligvis også skal behandles forskelligt.
2. Vi er ordentlige
Det betyder, at vi overholder de gældende regler, og at vi opfører os professionelt og menneskeligt over for hinanden.
Vi gør alt, hvad vi kan for at forebygge konflikter og lære af vores fejl.
3. Vi er fagligt dygtige
Det betyder, at vi udvikler os fagligt, fx ved at tage på kurser og oplære nye medarbejdere. Vi afprøver også nye måder at samarbejde på og nye måder at udføre pleje og omsorg for dig og de andre beboere.
Målet er altid at sikre et så højt fagligt niveau som overhovedet muligt.
Beboerdemokrati
Klarahus er dit og de andre beboeres hjem. Vi lægger derfor vægt på, at du, de andre beboere og jeres pårørende har mulighed for at få indflydelse på hverdagen.
Arbejdspladsen
MEDARBEJDER, FRIVILLIG OG ELEV
På Klarahus lægger vi stor vægt på, at vores medarbejdere trives og er glade for at gå på arbejde. Vi ved nemlig, at glade medarbejdere giver glade beboere.
Tilsyn og rapporter
Hent tilsynsrapporter, Fødevarestyrelsens kontrolrapporter, brugertilfredshedsundersøgelse og privatlivspolitik.