Måltider på Håndværkerforeningens Plejehjem
Vi har vores eget produktionskøkken, hvor vi laver maden til alle vores måltider.
Vores køkken har fået det økologiske guldmærke, hvilket betyder, at maden er 90-95 procent økologisk, og vi lever op til Københavns Kommunes klimamål.
Vi laver maden fra bunden og bruger sæsonens råvarer.
Vi har fokus på den lille sult, så beboere, der ikke spiser så meget til hovedmåltiderne, får tilbudt ekstra små måltider.
Fællesspisning og sang
Vi serverer maden i spisestuerne på hver afdeling og lægger vægt på at skabe et fællesskab omkring måltidet.
Vi respekterer selvfølgelig, hvis en beboer ønsker at spise i sin egen lejlighed.