Måltider på Bonderupgård
Vores køkkenmedarbejdere laver mad af friske og hovedsageligt økologiske råvarer.
Vi serverer alt fra frikadeller og tarteletter til asiatiske og mellemøstlige retter samt vegetarretter. Vi laver klassikere, der er grønnere og mere klimavenlige, og som er genkendelige og velsmagende, alt sammen forsøger vi at varierer i månedens menu.
Forslag til menuen er velkomne
Du og de andre beboere er meget velkomne til at komme med forslag til menuen. Vi forsøger så vidt muligt at tilgodese ønskerne.
Vi afholder menu-møde 1 gang månedligt med vores borgere og hvor vores kok deltager og tager en snak om ønsker og forventninger til maden, i øvrigt en god dialog om lidt af hver.
Spis sammen med andre eller i din bolig
Mange beboere vælger at spise sammen, da det er rigtig hyggeligt. Du bestemmer selv, om du vil spise sammen med de andre beboere i vores fælleslokaler, eller om du vil spise din mad i din egen bolig.
Menuplan
Hver måned sender vi vores månedsblad ud til alle beboere. I månedsbladet kan du læse om vores aktiviteter og se menuplanen.
Det får du at spise og drikke
Fold alle ud
Hovedmåltider
Morgenmaden består blandt andet af rugbrød, franskbrød, yoghurt, ost, marmelade, kaffe og te.
Frokosten består som af en hovedret og en biret (som kan være forret eller dessert).
Aftensmaden består som regel af 2 slags pålæg samt en lun ret.
Mellemmåltider
Vi serverer forskellige mellemmåltider i løbet af dagen. Mellemmåltiderne kan fx være energi-is, proteindrik, kage, lille dessert m.m.
Drikkevarer
Du kan få følgende drikkevarer: mælk, vand, kaffe og te
Hvis du ønsker øl, sodavand, juice eller vin m.m., skal du selv købe det.
Mad til særlige lejligheder
Når borgeren har fødselsdag, vælger denne dagens menu (i samråd med kokken!)
Derudover markerer vi som regel helligdage og naturligvis holder vi påske-/ og julefrokost - og en sommerfest med underholdning er der også plads til. Er der en special lejlighed plejer vi som regel også at finde ud af det.
Særlige diæter
Vi tager højde for individuelle behov ved fx sygdom. Du kan få en speciel diæt, hvis du for eksempel har allergi, er i dialyse eller har tygge-synkebesvær.
Nogle diæter, fx ved fødevareallergi, tilbydes, når en læge har anbefalet det. Har du specielle ønsker til kosten såsom halal eller vegetarmad, er det som regel muligt at få det. Tag en snak med køkkenet om forventninger, vi plejer at komme i mål med gensidige forventninger.
Spisetider
Morgenmad ca. kl. 8
Frokost ca. kl. 12
Aftensmad ca. kl. 18
Gæster
Dine pårørende eller andre gæster er velkomne til at spise med, hvis de selv betaler for det og tilmelder sig hos personalet senest 3 dage før.
Ernæring, økologi og klima
Vi har fokus på økologisk og klimavenlig mad. Vores mål er, at 90 % af maden skal være økologisk, og at vi skal reducere klimaaftrykket på vores fødevareindkøb med 25 % fra 2018 til 2025.