Måltider på Sølund
Madam Blå er et økologisk køkken hvor sæson, velsmag og kvalitet er i højsædet. Vi producerer frisklavet god hverdagsmad med et tvist alle årets 365 dage. Som køkken er vi ambitiøse, og ser det som vores fornemmeste opgave at skabe god og velsmagende mad til Sølunds beboere og gæster i caféen. Vi har eget bageri, så beboerne får friskbagt, brød hver dag.
Vi har stor variation på vores menu, hvor vi serverer alt fra frikadeller og hakkebøffer til retter fra hele verden. Vi tilbereder klassikere, som er vi gjort både grønnere og mere klimavenlige, men stadig genkendelige og velsmagende.
Vi går langt, for at beboerne får en god oplevelse ved hvert måltid og her indtænkes alle facetter – både i forhold til madens smag, udseende, konsistens, stemning og sociale aspekter. Måltidet er et centralt indsatsområde for hele huset, hvor vi følger, men også er med til at udvikle de nye trends indenfor ældremad. Vi har en kreativ tilgang til vores produktion, derfor skal der være plads til at eksperimentere.
Forslag til menuen er velkomne
Du og de andre beboere er meget velkomne til at komme med forslag til menuen. Vi forsøger så vidt muligt at tilgodese ønskerne.
Vi afholder møder mellem køkken og plejen og følger op på beboermøder om der er ønsker og forslag til menuen.
Spis sammen med andre eller i din bolig
Mange beboere vælger at spise sammen, da det er rigtig hyggeligt. Du bestemmer selv, om du vil spise sammen med de andre beboere i vores fælleslokaler, eller om du vil spise din mad i din egen bolig.
Menuplaner
Hver måned sender vi vores månedsblad ud til alle beboere. I månedsbladet kan du læse om vores aktiviteter og se menuplanen. Desuden kan man altid se dagens menu på vores skærm i foyeren.
Det får du at spise og drikke
Fold alle ud
Hovedmåltider
Morgenmaden består blandt andet af friskbagt grovbrød, formbrød og rugbrød. På søn- og helligdage, boller og wienerbrød. Derudover er der forskellige mejeriprodukter, marmelade, skæreost, samt havregryn og øllebrød
Frokosten består af en varm hovedret, samt en forret eller en dessert.
Aftensmaden består af 3 snitter med forskelligt pålæg bestående af en fisk, en vegetarisk og en kødpålæg.
Mellemmåltider
Vi serverer forskellige mellemmåltider i løbet af dagen. Mellemmåltiderne kan fx være kage eller koldskål, små is, supper, popcorn, frugtgrød eller konfektkugler.
Drikkevarer
Der bliver hovedsageligt tilbudt vand til måltiderne, men der bliver også tilbudt mælk og juice til morgenmaden
Hvis du ønsker øl, vand, eller vin, skal du selv købe det.
Mad til særlige lejligheder
Vi afholder mange festlige arrangementer på Sølund.
Vi har en forårsfest og en efterårsfest, hvor der tilbydes tre retter mad og vin i vores festsal. Hen over sommeren er der tre grillfrokoster, hvor der grilles i haven og der spises gammeldags is. Der afholdes påskefrokost og julefrokost på de enkelte etager. Sankthansaften fejres altid ude ved søerne og der grilles.
Særlige diæter
Vi tager højde for individuelle behov ved fx sygdom. Du kan få en speciel diæt, hvis du for eksempel har allergi, er i dialyse eller har tygge-synkebesvær.
Nogle diæter, fx ved fødevareallergi, tilbydes, når en læge har anbefalet det. Har du specielle ønsker til kosten såsom halal eller vegetarmad, er det også muligt at få det.
Spisetider
Morgenmad mellem kl. 7.00-
Frokost kl. ca. 13.00
Aftensmad kl. ca. 18.00
Gæster
Dine pårørende eller andre gæster er velkomne til at spise med, hvis de selv betaler for det og tilmelder sig hos personalet senest dagen før.
Ernæring, økologi og klima
Vi arbejder efter kommunens mad-og måltidsstrategi, hvor vi har fokus på økologisk og klimavenlig mad. Vi har guldmærket i økologi, og har reduceret vores klimaaftryk med mere end 25 procent.
