Måltider på Eilersminde
Vi gør os umage for at tilberede god, økologisk og velsmagende mad, hvor årstidsbestemte råvarer og variation i måltiderne er i højsæde.
Det er vigtigt for os, at du som beboer får en god oplevelse omkring måltiderne, og her er stemning, smag, madens udseende og konsistens vigtige ingredienser. Derudover lægger vi vægt på, at personalet deltager og spiser sammen med beboerne under måltiderne.
Vores køkkenmedarbejdere laver mad af friske og hovedsageligt økologiske råvarer.
Forslag til menuen er velkomne
Forslag og ønsker til menu er velkomne på vores beboermøder. Vi forsøger så vidt muligt at tilgodese ønskerne.
Spis sammen med andre eller i din bolig
Mange beboere vælger at spise sammen, da det er rigtig hyggeligt. Du bestemmer selv, om du vil spise sammen med de andre beboere i vores fælleslokaler, eller om du vil spise din mad i din egen bolig.
Menuplan
Det får du at spise og drikke
Vis alle
Hovedmåltider
Til morgenmad tilbydes der hver morgen friskbagt brød. På søn- og helligdage er der desuden mulighed for at vælge et stykke wienerbrød og et blødkogt æg. Derudover er der forskellige mejeriprodukter, marmelade, skæreost samt havregryn og mulighed for øllebrød eller havregrød.
Frokosten består af en varm hovedret samt en forret eller en dessert.
Aftensmaden består af tre snitter med forskelligt pålæg bestående af fisk, vegetarisk og kødpålæg.
Mellemmåltider
Vi serverer forskellige mellemmåltider i løbet af dagen. Mellemmåltiderne kan fx være kage, is, nybagte boller, frugtgrød mm.
Alle afdelinger får dagligt besøg af vores fristevogn, hvorfra der er mulighed for at vælge et mellemmåltid.
Drikkevarer
Der bliver hovedsageligt tilbudt vand til måltiderne, men der bliver også tilbudt et glas mælk eller juice til morgenmaden og et glas mælk til aftensmaden.
Mad til særlige lejligheder
Vi fejrer forskellige højtider og markerer særlige begivenheder gennem året. Derudover holder vi mange fester på Eilersminde. Ved disse begivenheder gør vi noget særligt ud af maden. Du har mulighed for at få indflydelse ved at deltage på vores festudvalgsmøder.
Derudover har hver afdeling en grill, som vi tænder ved flere lejligheder i løbet af sommerhalvåret.
I vores cafe i stueetagen kan du vælge at spise din mad, evt. sammen med gæster udefra. Gæster skal bestille maden senest tre hverdage før.
Særlige diæter
Vi tager højde for individuelle behov ved fx sygdom. Du kan få en speciel diæt, hvis du for eksempel har allergi, har tabt dig meget i vægt, er i dialyse eller har tygge-synkebesvær.
Nogle diæter, fx ved fødevareallergi, tilbydes, når en læge har anbefalet det. Har du specielle ønsker til kosten såsom halal eller vegetarmad, er det også muligt at få det.